Livet leves på max i første trailer til det Cannes-vindende aids-drama ’120 Beats Per Minute’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Få film på årets Cannes Festival kunne bryste sig af så meget omtale som Robin Campillos franske ’120 Beats Per Minute’. Filmen sluttede sig til et i forvejen fremragende år for skildringer af homoseksuelle og gjorde det med en livsenergi, der oversteg de normale 120 hjerteslag per minut, dens titel refererer til.

’120 Beats Per Minute’ tager fat i den aids-aktivisme, som fandt sted i Frankrig i de tidlige 90’ere. Her demonstrerer den parisiske afdeling af organisationen ACT UPs for at bryde igennem til resten af befolkningen og få hjælp i kampen for at mindske den dødelige aids-epidemi. I midten af protesterne forelsker tilkommeren Nathan (Arnaud Valois) sig i den fandenivoldske og militaristiske Sean (Nahuel Pérez Biscayart).

Robin Campillo drama vandt den næstfineste pris ved Cannes Film Festival, juryens Grand Prix. Campillo har desuden tidligere stået bag den vældigt populære og mystiske serie ’Les Revenants’ – og manuskriptet til Guldpalmevinderen ‘Klassen’. Han har skrevet ’BPM’ sammen Philippe Mangeot bygget på deres fælles erfaring fra ACT UP.

’BPM’ er Frankrigs bud på en Oscar, men desværre må vi vente en rum tid, før den kommer til Danmark, da dens nuværende premieredato hedder 8. marts.

Læs også: De 10 bedste film vi så på Cannes-festivalen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af