Første billede fra den nye ‘Fantastic Beasts’-film er landet – med Jude Law som Dumbledore

Første billede fra den nye ‘Fantastic Beasts’-film er landet – med Jude Law som Dumbledore
Eddie Redmayne i 'Fantastic Beasts and Where to Find Them'.

Det første billede fra anden installation i ‘Harry Potter’-spinoffen, der har fået titlen ‘Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald’, er landet med første glimt af den evige charmør Jude Law i rollen som unge Albus Dumbledore.

‘The Crimes of Grindelwald’ udspiller sig i kølvandet på ‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’, hvor Gellert Grindelwald (Johnny Depp) blev ført mod den amerikanske fængselgang takket være Newt Scamander (Eddie Redmayne). Men Grindelwald har undsluppet fangenskabet og er nu i gang med at lede et oprør, hvor fuldblodstroldmænd en gang for alle skal herske over mugglerne.

I et forsøg på at stoppe Grindelwald slår Dumbledore pjalterne sammen med sin tidligere elev, Scamander, mens troldmandsverdenen bliver stadigt mere splittet omkring dem.

Det er fortsat den succesfulde ‘Harry Potter’-instruktør David Yates, der styrer slagets gang, mens Ezra Miller, Katherine Waterson, Dan Fogler, Zoë Kravitz og Carmen Ejogo alle genoptager deres roller fra den foregående film. ‘The Crimes of Grindelwald’ får premiere 15. november 2018.

Castet i ‘Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald’.

Læs også: Det danske actiontalent David Sakurai lander rolle i ‘Fantastic Beasts’-fortsættelse

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af