Ring til James Franco i rollen som verdens dårligste instruktør

Ring til James Franco i rollen som verdens dårligste instruktør
James Franco i 'The Disaster Artist'

James Franco har på alle parametre gjort en usædvanlig indsats for at indfange essensen af den særprægede og mystiske ’The Room’-instruktør Tommy Wiseau til sin biopic ’The Disaster Artist’. Ét er at bruge timevis i makeuprummet. Noget andet er at instruere sin film om tilblivelsen af, hvad der er kendt som ’The Citizen Kane of bad movies’, i karakter som selvsamme Wiseau.

Som en ekstra metaagtig kuriositet har James Franco og holdet bag filmen kopieret Tommy Wiseaus reklamekampagne for ’The Room’ – et billboard med et telefonnummer til instruktøren.

Det kunne lyde som et letkøbt gimmick, men det har faktisk vist sig, at det er Hollywood-stjernen Franco i den anden ende af røret. Selvfølgelig med Tommy Wiseaus karakteristiske accent.

Herunder kan man høre to eksempler på folk, der kommet igennem på nummeret (323) 616-2024.

‘The Disaster Artist’ får premiere herhjemme 1. februar.

Læs også: Tommy Wiseau er en sand katastrofe-kunstner i Kimmel-interview med James Franco

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af