Marvel har stadig en buldrende succes med ‘Black Panther’ i biografer verden over, men snart er det tid til endnu en (formodet) superheltesucces fra tegneseriegiganten, når tredje ‘Avengers’-film har premiere om lidt over en måned.
Nu er der landet en ny trailer til ‘Infinity War’, der giver endnu en forsmag på, hvad der er i vente, når samtlige Marvel-karakterer er samlet. Her ses Tony Stark fra ‘Iron Man’ blandt andet sammen med ‘Guardians of the Galaxy’-holdet, ligesom Spider-Man, Doctor Strange, T’Challa fra ‘Black Panther’ og Black Widow alle dukker i traileren for at kæmpe imod skurken Thanos, som er rejst mod jorden for at søge efter de kraftfulde Infinity Stones.
‘Avengers: Infinity War’ får premiere den 26. april.
Læs også: ’Black Panther’-modtagelse genererer Oscar-buzz – har den en chance i 2019?