Ny ‘Solo: A Star Wars Story’-trailer giver mere Donald Glover og flere rappe replikker

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det næste kapitel i Disneys lange række af ’Star Wars’-film har som bekendt haft et noget rodet produktionsforløb, hvor den erfarne Ron Howard måtte tage over for de fyrede ’The Lego Movie’-instruktører Phil Lord og Christopher Miller. Da Howards ekstraoptagelser endte med at blive mere omfattende end først antaget, måtte vi også vente til februar, før vi fik ’Solo: A Star Wars Story’s første teaser at se.

Lord og Miller blev angiveligt fyret fra projektet, fordi de tog filmen i en, ifølge producernes smag, alt for komisk retning, hvilket nogen dog ville mene ikke havde været helt skørt, gavtyven Han Solos karakter taget i betragtning.

At dømme ud fra første egentlige trailer er der dog stadig en god portion skæv og uhøjtidelig dialog i vente, når Alden Ehrenreichs unge Solo eksempelvis opdager, at makkeren Chewbacca er hele 190 år gammel, og overrasket udbryder: »You look great

Traileren giver desuden mere skærm- og taletid til Woody Harrelsons Tobias Beckett og multitalentet Donald Glovers udgave af Lando Calrissian.

’Solo: A Star Wars Story’ får premiere 23. maj – og verdenspremiere ved en stor event under Cannes-festivale en uges tid forinden.

Læs også: Mark Hamill synes, Disney spytter ’Star Wars’-filmene ud for hurtigt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af