Det er efterhånden fire år siden, at Wes Andersons seneste film, ‘The Grand Budapest Hotel’, fik premiere og blev hans mest set hidtil.
Nu er han endelig tilbage med en film, der beviser, at formen langt fra er klinget af. Hans anden stop motion-fortælling, hundeeventyret ‘The Isle of Dogs’, har den bedst tænkelige firbenede forsamling på stemmesiden med Bryan Cranston, Scarlett Johansson,Greta Gerwig, Bill Murray, Edward Norton, Tilda Swinton, Harvey Keitel og Yoko Ono. Filmen fik en bragende flot modtagelse, da den tidligere på året fik verdenspremiere på Berlin-festivalen, og Soundvenue og CPH PIX logrer med halen over at invitere til forpremiere på i Grand Teatret 13. maj.
‘Isle of Dogs’ foregår i en nær fremtid i Japan, hvor den grusomme og korrupte borgmester af Megasaki City har dømt alle byens hunde til at hensygne en kummerlig tilværelse i eksil på lossepladsøen Trash Island. Det ser sort ud for øens beboere, lige indtil den 12-årige dreng Atari sætter sig for at finde sin elskede vagthund Spots.
‘Isle of Dogs’ vil tilfredsstille alle Wes Anderson-fans med det karakteristiske stiliserede filmsprog, deadpan-humoren og den rørende historie om en gruppe rodløse outsidere. Endnu engang slår Anderson fast, at han er en overlegen dukkefører i sit eget sprudlende univers.
Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.
‘Isle of Dogs’
Den 13. maj kl. 19
Grand Teatret i København