Brad Pitt tog Gwyneth Paltrow i forsvar og truede Harvey Weinstein: »Jeg slår dig ihjel«

Brad Pitt tog Gwyneth Paltrow i forsvar og truede Harvey Weinstein: »Jeg slår dig ihjel«
Brad Pitt. (Foto: Carlos Alvarez/Getty Images)

Harvey Weinstein, Gwyneth Paltrow og Brad Pitt. De sidste to års anklager mod Harvey Weinstein taget i betragtning kræver det næppe en større introduktion at forklare, hvem der spiller hvilken type rolle i dette trekantsdrama.

Gwyneth Paltrow har tidligere udtalt, at Weinstein tilbage i 90’erne, da Paltrow gjorde sit første spæde indtog i Hollywood, gjorde hende upassende tilnærmelser. »Det kom ud af det blå. Det var et bagholdsangreb. Jeg var chokeret«, fortæller Paltrow nu om Weinsteins opførsel i et nyt interview i The Howard Stern Show.

I samme interview fortæller Paltrow, hvordan Brad Pitt, som hun på daværende tidspunkt datede, kom hende til undsætning under en premiere på en Broadway-opsætning af ’Hamlet’ i 1995 – efter Weinstein havde forsøgt at lægge sine fedtede fingre på Paltrow. Da Pitt opdagede, Weinstein var blandt premierens publikum, gik han hen til ham og sagde ifølge Paltrow ganske kort og kontant: »Hvis du nogensinde får hende til at føle sig utilpas igen, slår jeg dig ihjel«.

»Det var ækvivalenten til at smide ham op mod væggen, energisk«, fortæller Paltrow i interviewet. »Han udnyttede sin berømmelse og magt til at beskytte mig på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde berømmelse eller magt endnu. Han er den bedste«.

Læs også: Asia Argento blev ignoreret efter knusende Cannes-tale om Weinstein-voldtægt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af