Hvis Jason Bateman er normal, er normal alt det, Hollywood bør blæse omkuld

KOMMENTAR. Det er især slemt, når man hører lydoptagelsen.

Især her bliver det tydeligt, hvor påvirket Jessica Walter egentlig er, når hun fortæller, hvordan hendes medskuespiller på ’Arrested Development’ Jeffrey Tambor råbte af hende under optagelserne, som ingen havde råbt af hende i hendes 60 år lange karriere.

Især her – når stemmerne overlapper og intonerer på en måde, som man ikke kan fornemme på samme måde på skrift i New York Times’ omdiskuterede interview – lægger man mærke til, hvor latterligt humblebrag-krukket Jason Bateman faktisk er med formuleringer som: »It’s a veeery amorphous proces, this sort of bullshit we do, making up fake life…«.

Især her, i den ufiltrerede dokumentation på bånd, står det klart, hvorfor dette gruppeinterview er blevet et mikrokosmisk udtryk for en forskruet Hollywood-kultur, der ikke bliver forandret på en nat.

Det store Times-interview blev bragt i anledning af den aktuelle femte sæson af en af nyere tids mest originale komedieserier. Det handlede om såvel kulten omkring ’Arrested Development’, humoren og Donald Trump, men det var nødvendigvis afsnittet om skuespilleren Jeffrey Tambors opførsel, der gik verden rundt.

(Hør lydoptagelsen her:)

Tambor har været i #Metoo-søgelyset siden november sidste år. Han blev anklaget for sexchikane af sin assistent og en medskuespiller på optagelserne af hitserien ’Transparent’, hvor han har den dobbelt Emmy-vindende hovedrolle som den transkønnede Maura. Eller – »havde« hovedrollen, for Tambor valgte i kølvandet på anklagerne at trække sig fra serien. Han undskyldte for den svie og smerte, han måtte have forårsaget.

Tidligere i maj gav den 73-årige skuespiller til The Hollywood Reporter sit første interview efter at have forladt ’Transparent’. Her nævnte han selv en passant, at han i ét tilfælde havde eksploderet over for Jessica Walter på ’Arrested Development’-settet, og at han siden undskyldte dybt.

Dengang afviste Jessica Walter at tale om Tambor og episoden, men med Tambor siddende en meter væk åbnede hun altså for sluserne over for New York Times.

Tambor har angret og beklaget det meste (nogle anklager har han dog afvist), og man må selv vurdere, om han fortjener en ny chance. Det påfaldende i interviewet er ikke hans reaktion, men de øvrige mandlige skuespillere, der bakker 100 procent op om deres mandlige kollega.

David Cross bemærker, at det er vigtigt at huske, at Tambor lært af sagerne, og at han lytter og lærer, hvilket »du ikke hører ofte fra nogen i hans position«. Og Tony Hale understreger, at de alle sammen har »haft deres øjeblikke« i løbet af årene – og skynder sig at gentage budskabet, da Jessica Walter indskyder, at ingen har gjort noget så slemt som Tambor i den situation.

Værst fremstår Jason Bateman. Tambor er tydeligvis en mentor for Bateman, der igen og igen tager vennen i forsvar og forklarer, at de ophedede situationer er, hvad man kan forvente, når man arbejder med skuespil. »Ikke for at forklejne, hvad der skete«, siger han flere gange og afslører dermed sig selv. »Du har aldrig råbt sådan af mig«, replicerer Walter, før Bateman hurtigt generobrer ordet: »Og jeg kan sige, at uanset hvad nogen i det her rum nogensinde har gjort – og vi har alle gjort meget, med hinanden, for hinanden, mod hinanden – ville jeg ikke bytte det for noget, og jeg har ingen klager«.

At det måske ikke er Batemans klager eller mangel på samme, der er mest relevante i netop denne sammenhæng, blev selvfølgelig hurtigt bemærket på nettet. ’Arrested Development’-mændene røg ud i en øjeblikkelig shitstorm, og allerede dagen efter, interviewet var publiceret, undskyldte han på Twitter: »Jeg er utroligt pinligt berørt og dybt ked af at have gjort det mod Jessica«, tweetede han blandt andet. »Det her er et stort læringsøjeblik for mig. Jeg skulle ikke have prøvet så hårdt at mansplaine, eller udrede kampen, eller gøre alt okay. Jeg skulle have fokuseret mere på, hvad der var vigtigst«.

(Ét ud af Jason Batemans fire undskyldnings-tweets):

Også Tony Hale undskyldte til Jessica Walter, personligt og på Twitter, og David Cross gjorde det samme i et interview, før Netflix valgte at aflyse den britiske pressetour, der ellers var planlagt for ’Arrested Development’-holdet.

Man lugter nok en pr-styret damage control i disse undskyldninger, og uanset hvad slår interviewet skår af de ellers så talentfulde skuespilleres gode ry og rygte.

Det gælder særligt Bateman, der har bygget en karriere på at spille prototypen på den hvide middelklassemand, en pæn average guy, som vi kan spejle os i, når han bringes ud i akavede eller desperate situationer. Hans figur er funderet i vores sympati med hans almindelighed, men med interviewet står det skræmmende klart, hvad det almindelige egentlig er: Selvtilfredshed, overlegenhed, arrogance, manglende lydhørhed, følelsen af berettigelse, en overbevisning om, at ens synspunkter er både de rigtigste og væsentligste i enhver given situation.

Netop derfor står interviewet tilbage som en demonstration af den mere subtile, gennemsyrende magtudøvelse, der altid har defineret Hollywood (og omegn). Voldtægtsmonsteret Harvey Weinstein blev hjulpet på vej af en syg kultur, men var trods alt en anomali. Jason Bateman er standard. En standard, der altså indimellem blotter sig selv – men nu også korrigeres hurtigt og effektivt. Deri ligger håbet om forandring.

Læs også: Jeffrey Tambor forlader ‘Transparent’-set – »det er ikke længere det job, jeg skrev under på«