Alex Garland har i årtier været en anerkendt romanforfatter (blandt andet til backpack-klassikeren ‘The Beach’) og manuskriptforfatter (til især Danny Boyle-filmene ’28 dage senere’ og ‘Sunshine’), men det er med sine første to film som instruktør, at han virkelig er blevet et af de mest eftertragtede navne i Hollywood: De suveræne sci-fi-film ‘Ex Machina’ med Oscar Isaac og Alicia Vikander og ‘Annihilation’ med Natalie Portman.
Og nu er han blevet lokket over i tv-serie-land. Garland har skrevet manuskriptet og skal selv instruere miniserien ‘Dev’, som får premiere næste år. Den officielle handlingsbeskrivelse lyder meget Garland’sk, idet den forener teknologi med et stærkt spændingsplot.
»En ung computeringeniør, Lily Chan, efterforsker den hemmelige udviklingsenhed hos sin arbejdsgiver, et progressivt tech-firma med base i San Francisco, som hun mener står bag mordet på sin kæreste«.
Rollelisten er allerede besat med navnene Nick Offerman, Sonoya Mizuno, Jin Ha, Zach Grenier, Stephen McKinley Henderson, Cailee Spaeny og Alison Pill.
Serien bliver vist på FX, hvor topchef John Landgraf udtrykker stor begejstring for projektet:
»Efter at have læst alle otte manuskripter og have hørt Alex’ brillante vision og forpligtelse på at instruere alle afsnittene var det en helt beslutning at sætte ‘Devs’ i gang«, siger han.
Læs også: Anmeldelse af ‘Annihilation’