I efteråret annoncerede Disney, at de efter en årelang søgning på fem kontinenter havde fundet den helt rette kvinde til at redde Kina. De havde med andre ord castet den kinesiske skuespillerinde Liu Yifei i rollen som Mulan i den kommende liveaction-udgave af animationsklassikeren af samme navn fra 1998.
Nu er første billede af Liu Yifei i rollen som den kinesiske sagnheltinde landet, hvor Yifei iklædt rød dragt indtager benhård Mulan’sk positur (a la nærkampen mod Hunner-lederen på taget, hvis man nu er en af dem, der har 98’er-udgaven siddende på rygraden).
Med offentliggørelsen af billedet har Disney annonceret, at produktionen af filmen er gået i gang. Liveaction-udgaven har Niki Caro som instruktør, og filmen får amerikansk premiere den 27. marts 2020.
Let’s get down to business to make a movie! The live-action #Mulan is now in production, starring Liu Yifei as Mulan. pic.twitter.com/Gf6yArpkO7
— Disney D23 (@DisneyD23) 13. august 2018