HBO forvandler Elena Ferrante bestsellerfænomen til tv-serie – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

HBO debuterer med sin første fremmedsprogede tv-serie, når det italienske drama ’My Brilliant Friend’ får premiere til november.

’My Brilliant Friend’ er en co-produktion mellem HBO og den italienske kanal RAI, og historien er baseret på første roman i Elena Ferrantes bestsellerfænomen af samme navn, på dansk udgivet under titlen ’Min geniale veninde’.

I seriens otte afsnit følger vi det komplicerede venskab mellem fortællingens to hovedpersoner, Elena og Lila, der mødes i efterkrigstidens Napoli i 1950, da de er otte år gamle og strækker sig frem til deres teenageår. De skiller sig begge ud ved deres begavelse og møder stor modstand i et barskt og fattigt miljø, hvor der ikke er plads til store drømme.

Traileren lover intenst drama med vold og streng opdragelse, og det ubarmhjertige miljø fremstilles i dæmpede farver og med Max Richters fortolkning af Vivaldis ’De fire årstider’ som melankolsk og storladen stemningsmusik.

Inden tv-premieren er serien udtaget til at blive vist for en mindre skare af folk fra branchen på filmfestivalen i Venedig, som er i gang as we speak. På instruktørposten sidder Saverio Costanzo, der sidst deltog i filmfestivalen i 2014 med det psykologiske drama ’Hungry Hearts’ med Adam Driver.

Læs også: Venedig-highlight dag 1: Damien Chazelles rumfilm ’First Man’ er en teknisk triumf

Læs også: Venedig-highlights dag 2: Yorgos Lanthimos og Alfonso Cuarón serverer utrolige kvindeportrætter i to vidt forskellige mesterfilm

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af