’Game of Thrones’-skaber fortæller, hvorfor sidste sæson er så længe undervejs

’Game of Thrones’-skaber fortæller, hvorfor sidste sæson er så længe undervejs
Kit Harington i 'Game of Thrones'.

I går nat sejrede ’Game of Thrones’ stort ved årets Emmy-uddeling, hvor HBO’s fantasy-flagskib blandt andet scorede prisen for Bedste dramaserie og Peter Dinklage for Bedste birolle. En af seriens medskabere, David Benioff, blev fanget i backstagelokalet ved prisfesten, hvor han forsøgte at forklare, hvorfor den kommende, sidste sæson er så lang tid undervejs.

»Den sidste sæson tager så lang tid, fordi det er det største, vi nogensinde har lavet. Selvom det kun er seks episoder, tog det os så mange flere dage at skyde – det tog næsten et helt år at klargøre i Belfast og så rent faktisk skyde det«, forklarede Benioff.

»Jeg synes, at det, holdet og skuespillerne har skabt, er helt ekstraordinært. Jeg tror, når folk rent faktisk ser det, vil de forstå, hvorfor det tog så lang tid. Ingen tager ferie, ingen dovner den. Sidste sæson er så meget mere, end vi nogensinde har forsøgt at gøre før, og det tager virkelig fucking lang tid. Og jeg håber, det bliver det værd«.

Den kommende ottende og sidste sæson får premiere i løbet af 2019.

Læs også: Emmy-vinder Peter Dinklage sender dybfølt tak til Nikolaj Coster-Waldau

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af