Fanny Louise Bernth er snart aktuel i anden sæson af ‘Herrens veje’, hvor hun spiller den strukturerede og snusfornuftige Emilie, der var gift med præstesønnen August (Morten Hee), indtil han i sidste afsnit blev mejet ned af en lastbil. Den chokerende afslutning på første sæson tog ikke kun livet af den hjemsøgte krigspræst, men vendte også fuldstændig op og ned på Emilies rolle i serien.
I første sæson var hun en hustru og støtte, der så magtesløst til, mens Augusts præsteambitioner, tro og mentale helbred gik helt af helvede til. I anden sæson står Emilie alene i rollen som enlig mor til sin og Augusts søn, og ude af ægtemandens skygge kan hun måske være med til at gøre op med noget af den kritik, der ramte seriens første sæson, da den rullede over tv-skærmene i 2017.
»Stereotype skyggekvinder« og »kristne arketyper« var nogle af de poster, kritikere udnævnte kvinderne fra ‘Herrens veje’ til at besidde i en patriarkfortælling, hvis udgangspunkt var præstesønnerne Christian (Simon Sears) og Augusts (Morten Hee Andersen) kamp om gunsten hos deres autoritære og destruktive far, præsten Johannes (Lars Mikkelsen). En kritik, som Fanny Louise Bernth tog nært, selvom hun lå inde med en viden, vi andre ikke kendte til: »Vi har jo vidst fra starten, at det skulle ende med August, som det gjorde i første sæson, og at Emilie og flere af de andre kvindelige karakterer i højere grad ville få deres eget plot. Men det har været en interessant kritik, og jeg tog den virkelig til mig og tænkte over, hvad jeg kunne gøre i den situation – hvad der var mit ansvar. Men vi har jo vidst det hele tiden: ‘I får noget, bare rolig, de kommer frem’«.
En befriende død
Allerede mod slutningen af første sæson, så vi glimt af de oprør, serien havde savnet fra sine kvindelige hovedkarakterer – Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen), Amira (Camilla Lau) og Emilie – der alle langt om længe sagde fra (og lidt til) over for deres mandlige modstykker, inden Augusts tragiske skæbne lagde kursen om, særligt for Emilie, der blev tvunget til at bryde med rollen som Augusts trofaste hjælper. En omvæltning, som Fanny Louise Bernth fandt tiltrængt.
»Det er skønt! Helt klart. I første sæson skulle Emilie støtte op om Augusts historie, og jeg måtte selv opfinde hendes forhistorie uden for scenerne. Men ligegyldigt hvor meget jeg tænkte over det, så blev det jo ikke direkte fortalt på skærmen. Så det har været rigtig befriende«.
»Samtidig har det også været ensomt, fordi August var Emilies primære relation, og i anden sæson har jeg skullet spille en del scener enten alene eller med Bertram, som spiller hendes søn Anton. Og i de scener, jeg har haft med andre skuespillere, der distancerer hun sig og skubber dem fra sig hele tiden. Hun er ikke særlig god til relationer. Og det har jeg kunnet mærke, det har været ensomt arbejde«.
Fanny Louise Bernth identificerer sig ikke med den indadvendte Emilie-type, hun har et meget større behov for at være social, og så ser hun også sig selv som mere »løssluppen og kaosagtig« end rationelle Emilie, der helst undgår de store sentimentale følelsesudblæsninger.
»Jeg er jo skuespiller, jeg er trænet i at arbejde med mine følelser, og jeg ser Emilie som enormt hæmmet. Hun er ikke vild med at være i sine følelsers vold, og hun bliver provokeret, når andre er det. Den store udfordring har været at arbejde med følelser, som karakteren ikke selv vil acceptere. Jeg har skullet hæmme hende, lægge et skjold over de følelser. Der lader jeg personligt meget mere mine følelser få frit løb, jeg kommer til at blotte mig selv alt for meget. Så det har været super spændende at spille én, der er så struktureret og tjekket«.
Fanny skal være vred
Bag Emilies fattede ydre befinder sig dog et noget iltert temperament, der i serien udfolder sig i ophedede scener, hvor diverse navlebeskuende mandekarakterer får lidt tough love fra præstefruen. Med Augusts død er vreden ikke blevet mindre, og i anden sæson får både velmenende hospitalskolleger og hjælpsomme familien Krogh-medlemmer et par hårde ord med på vejen af den sørgende enke og nyfødte mor, der bebrejder verden og særligt Johannes for tabet af August.
»Hun bliver jo meget vred, og indimellem ryger det ud af hende. Det var virkelig grænseoverskridende og fedt at få lov til, der er en kæmpe kraft i den følelse«.
Fanny, der i 2016 strøg direkte fra Den Danske Scenekunstskole og ind på settet til Adam Prices DR-drama, afslører desuden at den arrige rolle ikke er ny for hende. Tværtimod er skuespilleren skolet i raserianfald:
»Vrede er en ting, alle mine lærere har haft et projekt med. ‘Fanny skal være vred’. Det sker i de fleste projekter, jeg medvirker i, så skal jeg pludselig lave vredesudbrud. Det må jo komme sig af, at folk godt kan se den vrede i mig. Og jeg har da også mig selv med. Det kan være frustrerende, for eksempel når jeg har hentet inspiration midt i et skænderi med min kæreste. Altså når jeg er fuldstændig i det, og der lige pludselig er en lille stemme, der siger ‘hov, hvordan kan jeg bruge det her i mit skuespil?’ Så går jeg pludselig på arbejde, når jeg er i mine følelsers vold«.
Anden sæson af ‘Herrens veje’ starter på DR1 søndag den 14. oktober kl. 20.00.
Læs også: ’Herrens veje II’ er bedst i sine stille øjeblikke
Læs også: Nok er nok: Nu må krimigenren lægge sine døde kvinder i graven