‘Daredevil’ stopper efter tredje sæson

‘Daredevil’ stopper efter tredje sæson
'Daredevil'

Selvom ‘Daredevil’ klart har været den største seriesucces, Marvel har haft hos Netflix, er det netop blevet annonceret, at serien slutter med den tredje sæson, der udkom i oktober.

Nyheden kommer ikke længe efter, at både ‘Iron Fist’ og ‘Luke Cage’ begge blev aflyst i sidste måned efter blot to sæsoner hver.

Om ‘Daredevil’ skriver Netflix i en pressemeddelelse: »Marvels ‘Daredevil’ vender ikke tilbage med en fjerde sæson på Netflix. Vi er utrolig stolte over seriens sidste og endelgyldige sæson, og selvom vi ved, det er smertefuldt for dens fans, føler vi, det er bedst at slutte på toppen. […] Selvom serien er slut på Netflix, vil de tre eksisterende sæsoner blive på tjenesten mange år ud i fremtiden, mens Daredevil-karakteren vil leve videre i kommende projekter hos Marvel«.

Aflysningen af ‘Daredevil’ er et tydeligt tegn på, at Marvel gør klar til at rykke alt deres originale serieindhold til Disneys kommende streamingtjeneste, Disney+, der lander i slutningen af 2019. Her er de blandt andet allerede ved at planlægge serier til både Loki og Scarlet Witch.

Selvom serien slutter, er Netflix dog medejer af ‘Daredevil’-serien, hvis tre sæsoner derfor ikke forsvinder fra tjenesten. De eneste Marvel-serier, der nu stadig kører på Netflix, er ‘Jessica Jones’ og ‘The Punisher’. De er dog begge allerede fornyet med nye sæsoner, så fans af dem kan se frem til mindst én ekstra sæson, inden Marvel også trækker stikket på dem.

Læs også: Disney annoncerer endnu en ‘Star Wars’-serie til kommende streamingtjeneste

Læs også: J.K. Rowling og Disney cock-teaser homoromancer – men forvent ikke så meget som et tantekys

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af