’The Marvelous Mrs. Maisel’ sæson 2: Emmy-vindende serie er smuk, sjov og intelligent
Så er hun tilbage. Efter en forrygende første sæson står den fantastiske Mrs. Maisel nu igen i spotlysets blændende skær.
Med en røvfuld Emmy-statuetter i bagagen for blandt andet bedste komedieserie (som den også vandt en Golden Globe for), bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie (Rachel Broshanan) og bedste kvindelige birolle (Alex Borstein) har forventningerne til sæson 2 af Amazon Primes ’The Marvelous Mrs. Maisel’ naturligvis været høje. Heldigvis står man ingenlunde skuffet tilbage efter endnu en tour de force med nok sassy swung til, at man helt mister pusten.
I slutningen af første sæson forlod vi Miriam ’Midge’ Maisel på scenen efter et forrygende stand-up-show, der cementerede hendes utvetydige talent som feministisk stjerne i en mandsdomineret verden af ynk og selvmedlidenhed i 1950’ernes New York.
Men den lange og bugtede vej til succes er selvfølgelig aldrig en dans på roser. Det så vi i sæson 1, og det ser vi igen i sæson 2. Torne stikker og sætter sig fast, uanset hvor hårdhudet vores hovedperson forekommer, når hun danser hen over de grønne stilke.
Det med dansen skal næsten tages bogstaveligt. Serien iklæder sig nemlig musicalens umiskendelige, lette sjal. Scenerne er velkoreograferede og bevæger sig gennem parader af smukke farver og scenografisk ring-a-ding-ding, der hensætter én til første række på Broadway frem for sofaen i stuen.
Replikkerne leveres hastigt og morsomt som en bordtennisbold, der har fundet sin egen rytme hen over den grønne bordflade leveret af lang række velspillende skuespillere, hvor særligt Broshanan som Midge, Borstein som hendes fattige manager Susie samt Kevin Pollak og Tony Shalhoub som henholdsvis eksmandens far og Midges egen, brillerer.
Handlingen trækkes i den nye sæson ud af New Yorks rammer til modens højsæde og bohemernes højborg, Paris i 1959. Det kan måske forekomme som en lemfældig omgang med seriens overfladeæstetik, men faktisk er det en fin – om end lidt langstrakt – katalysator for karakterudviklingen, når Midges egen mor pludselig har forladt sit borgerskabshjem for bo en i ’lille’ lejlighed i en baggård med deletoilet på gangen!
Ja, ’The Marvelous Mrs. Maisel’s bagtæppe er privilegeret, men den rammer plet ved at bruge humoren som løftestang for en kritisk udforskning af kønsroller, familieroller, generationskløfter, sociale strukturer og balancen mellem gamle normer og nye muligheder i en verden under hastig forandring. Smid hertil en katarsisk mangel på børneopdragelse (Midge har to børn, som glimrer ved deres fravær) krydret med en legende omgang med klichéer.
Den nye sæson af ’The Marvelous Mrs. Maisel’ er et smukt, sjovt og intelligent portræt af en kvinde, der prøver at finde sin plads i en karikeret oldschool Hollywood-repræsentation af en fantastisk (altså uvirkelig) verden, hvor man stadig danser på gaden. Alt er marvelous, indtil detaljerne slår sprækker i eventyrets porcelænsflade.
Kort sagt:
Emmy-vinderen stadfæster sin position som en klog og underholdende udforskning af kvindelig frigørelse under gamle vaners åg.
Anmeldt på baggrund af de fem første afsnit.