Snoop, syre og strandpoesi: Matthew McConaughey har det vildt i ny trailer til ’The Beach Bum’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I efteråret fik vi den første officielle forsmag på, hvordan det ser ud, når Matthew McConaughey iklæder sig rollen som et udvasket syrehoved af en strandpoet med det stærke kunstnernavn: Moondog. Nu er den første lange trailer til filmen, der har fået den umiddelbart passende titel ’The Beach Bum’, landet – og den gør kun indtrykket af hele herligheden endnu mere vanvittig.

’The Beach Bum’ er instrueret af Harmony Korine, der for godt syv år siden fik sit brede gennembrud med ’Spring Breakers’. Den kontroversielle instruktør har foruden McConaughey lokket en perlerække af stjerner med til at stene på stranden, heriblandt Isla Fischer, Zac Efron, Martin Lawrence, Jonah Hill, Jimmy Buffet og Snoop Dogg (der under optagelserne byttede McConaugheys rekvisit-hash ud med den ægte vare).

’The Beach Bum’ får amerikansk premiere den 29. marts. En dansk ditto er desværre endnu ikke planlagt.

Læs også: Snoop Dogg smuglede ægte hash i Matthew McConaugheys falske filmjoint

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af