’Hidden’: Viaplays nye nordiske fantasy-satsning mangler farvenuancer på alle tænkelige måder
Jeg havde egentlig glædet mig til Viaplays nye svenske satsning ’Hidden – den førstefødte’. For selvom nordiske tv-serier som ’Forbrydelsen’ og ’Broen’ har gået sin sejrsgang i store dele af verden, har det været sparsomt med genreeksperimenterne.
Ambitionsniveauet i den moderne fantasyfortælling, baseret på en roman af Filip Alexanderson, er højt fra første sekund, hvor titelsekvensen er inspireret af HBO’s ’Westworld’ og sætter tonen for en storladen serie for voksne. Men derfra går det hurtigt ned ad bakke og ’Hidden’ bliver nok ikke serien, der baner vejen for den nordiske fantasy, hvilket der er én altoverskyggende grund til: Den er simpelthen for kedelig.
Plottet opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken. Jonas (August Wittgenstein) overlever en ulykke på sin arbejdsplads, der burde have dræbt ham på stedet. Derefter begynder der at ske bizarre ting omkring ham, og det viser sig, at han tilhører et mystisk folkefærd med overnaturlige evner, der lever i skyggerne af vores egen verden.
Selv efter tre gange tre kvarter fremstår universet diffust. Det ville egentlig ikke gøre så meget, hvis vi udelukkende havde at gøre med Jonas’ historie, men man følger et væld af andre karakterer, der indtil videre er vagt optegnet. Faktisk lærer man mere om universet og karaktererne ved at se de ét minut lange teasers, der ligger på seriens hjemmeside.
Selv den tørre, men karismatiske Eldh (Izabella Scorupco), der er i hælene på Jonas og forsøger at holde ham væk fra de tilsyneladende onde ’Udmærkninger’ (som jeg ikke kan sige mere om end deres navn), virker uinteressant, især fordi hendes motivation er svær at forstå. Og selvom der er rigeligt med action og bombastisk musik, er det længe siden, jeg har følt mig så afskåret fra alt, der foregår i en serie.
Det hele er dog ikke helt skidt, især ikke på den visuelle side. Kameraarbejdet springer med det samme i øjnene, hvor enkelte scener, blandt andet Jonas’ uheld, er fremragende udført. Desværre tynges de flotte billeder ofte af en lidt for ekstrem blågrå colorgrading, som man kender det bedst fra nordic noir. Man savner, på alle måder, flere farvenuancer.
Måske ’Hidden’ laver en kovending og tager fart i den sidste håndfuld afsnit, men indtil videre efterlades man med en følelse af, at folkene bag serien har kæmpet med at få hvert afsnit op på 45 minutter. Men nu, da jeg allerede er nået så langt, krydser jeg mine genretørstige fingre og giver fjerde afsnit en chance.
Kort sagt:
’Hidden’s mystiske univers er så underfortalt, at det er svært at bevare interessen.
Anmeldt på baggrund af tre afsnit.
Læs også: Det skal du streame på Netflix, Viaplay, HBO Nordic mv. i februar