Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremstod det fejlagtigt, at der var blevet betalt kaution på en million dollars – kautionen, der blev betalt, var på 100.000 dollars.
R. Kelly blev i fredags arresteret på baggrund af ti sigtelser omhandlende seksuelt misbrug af mindreårige. Han er nu foreløbigt fri igen, da en kaution på 100.000 amerikanske dollars er blevet betalt, rapporterer Megan Crepeau fra The Chicago Tribune.
I en video optaget af reporteren kan man se R. Kelly forlade fængslet Cook County Jail i Illinois med sin advokat, mens han omringes af fotografer og journalister.
Det meldes også, at sangeren har erklæret sig uskyldig i alle ti sigtelser. Det er fire forskellige kvinder, som har fremlagt sigtelser mod R. Kelly, der angiveligt skulle have forgrebet sig mod dem, mens de var mindreårige. Overgrebene skulle være foregået i årene 1998-2010. De ti sigtelser kan hver især udløse tre til syv års fængsel.
Oven på de oprindelige sigtelser er der desuden kommet endnu en sag mod sangeren. En kvinde ved navn Heather Williams har nemlig lagt sag an, da hun påstår, at R. Kelly misbrugte hende i 1998, da hun var 16 år.
Læs også: Ny video viser angiveligt R. Kelly have sex med 14-årig
R Kelly leaves Cook County Jail pic.twitter.com/YWY9yY8JqV
— Megan Crepeau (@crepeau) February 25, 2019