‘Maiden’: Man bliver helt euforisk af gåsehudsfremkaldende kapsejladsfilm

CPH:DOX. »At være kvinde er ligesom at være handikappet i sejlsportsverdenen«, siger et af besætningsmedlemmerne på Tracy Edwards’ sejlskib Maiden tidligt i dokumentarfilmen af samme navn.

Men det er svært at begribe, hvor meget hun egentlig har ret, indtil man ser det ved selvsyn.

I Alex Holmes’ ‘Maiden’ følger vi den 24-årige brite Edwards, der i 1989 tilmelder den første udelukkende kvindelige besætning til verdens hårdeste sejlsportskonkurrence, jordomsejlingen Whitbread Round the World.

Gennem overvældende arkivmateriale bliver vi placeret midt på Edwards’ dæk, hvor 12 kvinder trodser vind, vejr og et nærmest uovervindeligt hav af kønsfordomme i kampen for ikke bare at deltage, men at nå til tops i det ni måneder lange kapsejlads rundt om kloden.

Missionen virker i starten uopnåelig, da Edwards kæmper for at finde sponsorer og ender med at tage et lån i sit hus for at kunne finansiere sin livsdrøm. De mandlige modstandere spår, at kvinderne højst holder et par måneder, men da startskuddet endelig lyder, beviser den viljestærke og dygtige besætning, at de rent faktisk har en chance for at vinde, hvilket kun øger den neglebidende spænding.

‘Maiden’, der allerede har en god portion Oscar-hype i ryggen, rammer tidsånden lige i øjet. Men vigtigst af alt er det en af de sjældne film, der får hele ens følelsesregister i spil.

Man bliver harm, når man hører, hvordan Edwards blev budt velkommen i den dybt mandsdominerede sejlsportsverden, hvor end ikke sportsjournalisterne værdiger hende så meget som ét enkelt seriøst spørgsmål, og hvor medsejlerne skriver »til salg for en kasse øl« på hendes undertøj.

Man bliver euforisk, når Edwards og resten af holdet om bord på Maiden trodser alle forventninger og rent faktisk giver de arrogante mænd kamp til stregen i sejladsets fire etaper, som skildres gennem en blanding af medrivende arkivmateriale, hvor man virkelig mærker bølgernes kraft, og energiske talking heads-interview med de nu gråhårede besætningsmedlemmer.

Og man får som minimum en klump i halsen, når den gåsehudsfremkaldende slutspurt sætter ind, og Holmes slår fast, at der er meget mere end et trofæ på spil i ‘Maiden’. Det er en film om ligestilling og retten til at forfølge sine drømme – koste, hvad det vil – der også minder om, at vi stadig har langt igen.

Som et besætningsmedlem siger, tror folk stadig ikke på hende den dag i dag, når hun fortæller, at hun gennemførte kapsejladset. Filmen efterlader dog ingen tvivl om den monumentale præstation og sender en varm opfordring til alle om aldrig at give op: »Hvad ville menneskeheden have udrettet, hvis alle bare gjorde, hvad de fik besked på?«.

‘Maiden’ er en af årets vigtigste film.

Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019

Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019