Netflix har en ny og ambitiøs naturserie under opsejling fra skaberne bag ‘Planet Earth’ og ‘Blue Planet’. Serien består af otte afsnit og har efter sigende været dyrere at producere, end skabernes tidligere projekter.
I den dugfriske trailer, der lader os være fluen på væggen hos aber, isbjørne og hvaler, kan du selvfølgelig nyde Sir David Attenboroughs britiske stemme, der efterhånden er synonym med naturprogrammer. Penélope Cruz står for at indtale den spanske voice-over.
Serien tager os med rundt til verdens syv kontinenter – fordelt på i alt 50 lande – og udover at byde på aldrig før sete dyre- og naturoptagelser kommer programmerne også med en samling behind the scenes-materialer, der viser, hvordan kameramændene var i stand til at fremskaffe de mange optagelser.
‘Our Planet’ får premiere 5. april på Netflix.
Læs også: 15 minutter inde i interviewet afslørede Penélope Cruz sin egen Metoo-historie for første gang