Tom Holland, der spillede Spiderman i ‘Avengers: Infinity War’, og som vi igen kan nyde i den kommende ‘Avengers: Endgame’ til april, er lidt af en sladretaske. Og op til sidste års ‘Avengers’-premiere opstod der flere episoder, hvor Holland ved et uheld kom til at tale lidt for meget over sig omkring superheltefilmens plot.
For eksempel spoilede han indirekte slutningen på ‘Infinity War’, da han råbte »bare rolig, jeg er stadig i live« til en propfyldt teatersal inden en visning.
Derfor tog Russo-brødrene, der har instrueret filmene, nogle særlige forholdsregler under optagelserne af ‘Avengers’-universets fjerde og sidste kapitel for at undgå spoilers: Tom Holland fik simpelthen ikke udleveret et manuskript.
Det bekræftede Joe Russo i mandags til en Indian Anthem-begivenhed for filmen.
»Ja, Tom Holland fik ikke noget manuskript«, sagde han til en grinende publikum. »Tom Holland fik sine replikker, og det var det. Han vidste ikke engang, hvem han spillede over for. Vi brugte vage ord til at beskrive for ham, hvad der skete i scenerne, fordi han har meget svært ved at tie stille«.
I ‘Avengers: Endgame’ samles alle vores yndlingssuperhelte til et episk finaleopgør, der får dansk premiere 24. april.
Se videoen, hvor Joe Russo bekræfter beslutningen, her:
Avengers Endgame Indian Anthem Launch:
#JoeRusso talks about not giving a script to Tom Holland@TomHolland1996 @arrahman #Marvel #AvengersEndgame pic.twitter.com/rFt1yge44A
— pinkvilla (@pinkvilla) 1. april 2019