Læs vores anmeldelse af ’Once Upon a Time in Hollywood’ her.
Quentin Tarantino om, hvorfor det grufulde Manson-mord i 1969, som spiller en vigtig rolle i hans film, bliver ved med at fascinere:
»Jeg tror, at vi er fascineret af det, fordi det virker ufatteligt. Jeg har lavet meget research, og mange har i ikke-professionel regi nok også læst en bog eller lyttet til podcasten eller set et af de tv-programmer, der bliver lavet med nogle års mellemrum. Hvordan han (Charles Manson, red.) var i stand til at få de her unge piger, og jo også drenge, til at underkaste sig ham, virker ufatteligt. Og man bliver ikke klogere på det, selvom man researcher. Faktisk bliver det mere og mere bizart, jo mere man ved. Og det at man ikke kan forstå det, skaber den her fascination, tror jeg«.
Leonardo DiCaprio om sin karakter i filmen – den fallerede western-tv-skuespiller Rick Dalton:
»Jeg identificerede mig med den her karakter, fordi jeg voksede op i industrien, og ham er fyren er på yderkanten af industrien og bliver efterladt tilbage. For mig er det en stor påskønnelse af den position, jeg befinder mig i, og at den her fyr kæmper med sin egen patos og evne til at få mere selvtillid og overleve og få det næste job. Jeg har mange venner i branchen, og jeg ved, hvor heldig, jeg er at være i den her position, og det føler jeg så utrolig taknemmelighed over«.
Brad Pitt om sin karakter, den afdankede stuntmand Cliff Booth:
»Jeg ser Rick og Cliff som ét individ på en måde. Og det handler om accept. Accept af din plads, dit liv, dine omgivelser, dine udfordringer, dine problemer, og vi finder i Rick-karakteren et menneske, som er – på en sjov måde – en, der føler, at det hele går i mod ham. Og det fører til nogle af de bedste sammenbrudsscener, jeg nogensinde har set, af min ven Leo her Og i Cliff-karakteren ser man en fyr, som er kommet videre end det, har fundet fred og tager det, som det kommer«.
Margot Robbie om, hvordan hun gik til rollen som den autentiske Sharon Tate, der blev myrdet af Manson-familien i 1969-tragedien:
»Jeg lavede meget research og læste og så så mange film med hende, jeg kunne. Men vores job som skuespillere er at forsøge at forstå, hvilket formål den her karakter har i historien. Og Tarantino sagde til mig, at hun er historiens skinnende lys, og ved at gøre hende til det følte jeg, at jeg kunne ære hende, fordi så mange har fortalt om Sharon Tate, at hun virkelig var et skinnende lys«.
Tarantino om, hvorfor Sharon Tate har så få replikker:
»Jeg afviser din hypotese!«
Margot Robbie om, hvorfor Sharon Tate har så få replikker:
»De øjeblikke, jeg fik på skærmen, gav mig mulighed for at ære hende, og det er ikke meningen, at det skal gå dybere end at vise tabet af uskyld. Og ved at vise hendes varme og udforske hende på den måde kunne man godt gøre det uden at tale meget. Og det var en interessant øvelse for mig at skulle være så meget alene i scenerne«.
Brad Pitt om filmens skildring af Manson-familiens hjernevaskede kvinder:
»Jeg oplever det ikke som en vrede mod individer, men mod tabet af uskyld. Før det (mordene i 1969, red.) var der fri kærlighed, håb, nye ideer, og der skete nye ting i filmmediet, og da det så skete, var det et afgørende øjeblik af tab af uskyld, som filmen så smukt adresserer«.
Tarantino om han ville foretrække at leve i dag eller i tiden før 1969:
»Jeg foretrækker enhver tid før mobiltelefoner«.
Se pressekonferencen her.
Leonardo DiCaprio om at spille over for Brad Pitt for første gang:
»Der var en utrolig lethed og tryghed i at arbejde sammen. Vi er fra samme generation og kom frem på cirka samme tid, og så gav Quentin os bare en utrolig backstory på karaktererne om, hvordan de kom frem gennem industrien og siden blev outsiders, og det fødte bare ind i den lethed, der var mellem os. Brad er ikke bare en god skuespiller, men meget professionel, og sammen skabte vi forhåbentligt et stærkt cinematisk bånd«.
Tarantino om, at ’Once Upon a Time in Hollywood’ kommenterer indirekte på hans tidligere film:
»Det var ikke meningen, at den skulle være latterligt selvbevidst, men der er en opsummering af nogle ting, det var ikke planlagt, men det skete bare. Min instruktørassistent Bill Clarke var blandt de første til at læse manuskriptet i mit hus, og inden sagde han: ’Okay, så det er nummer 9, hva’! Han læser det ved poolen. Og han kommer tilbage og siger: ’Nummer 9 – det er som de foregående otte sat sammen’. Det havde jeg ikke tænkt på, men der er noget om det«.
Leonardo DiCaprio om Tarantino:
»Der er få mennesker i denne verden, som har en større samlet viden om film, men også musik, som Quentin. Det er som at åbne en computer-database. Og det her er hans kærlighedsbrev til branchen og de her outsidere, som er blevet overhalet af tiden. Og vi har nok alle sammen på et tidspunkt følt, at vi var outsiders i industrien. Det er hans kærlighedsbrev til industriens outsidere, og det var det mest rørende i historien for mig. Det er en film, hvor han kommer hjem«.
Tarantino om, hvor han ser sig selv i livet lige nu:
»Jeg kan ærligt sige, at min vurdering af mit liv er meget anderledes end for få år siden. Min hustru sidder lige foran her, og det har jeg aldrig prøvet før. Og nu ved jeg hvorfor: Jeg ventede på den perfekte pige. Så jeg laver ikke en stor evaluering lige nu, men føjer nye ligninger, der leder op til dette øjeblik«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Once Upon a Time in Hollywood’ – Tarantino giver Hollywood uskylden tilbage
Læs også: Cannes-highlights dag 8 – »Så kom filmen, der fejede benene væk under mig!«