’Five Feet Apart’: Ny sickflick bæres i mål af sin karismatiske hovedrolle
På sin vis forstår man godt, hvorfor young adult-genren af sygdomsromantik er populær hos både producenter og publikum. Der er jo spandevis af dramatisk potentiale i ikke bare at være ung og forelsket, men også lide af en terminal sygdom, som gør betingelserne for kærligheden markant sværere.
Sickflick-genren er dog også blevet beskyldt for at svælge i og romantisere de livstruende sygdomme. For når alvorlige lidelser blandes ind i saftige teenagepigefantasier, bliver det at dø i drømmefyrens arme – og trodse lægens forordninger – nemt idealiseret på en uheldig måde.
Biografaktuelle ’Five Feet Apart’ holder sig heldigvis fra dét budskab, selvom de forelskede hovedkarakterer undervejs kommer til at bryde flere regler på det hospital, som handlingen næsten udelukkende foregår på.
Teenagerne Stella (Haley Lu Richardson) og Will (Cole Sprouse) lider begge af den arvelige sygdom cystisk fibrose, hvis symptomer blandt andet indebærer vejrtrækningsbesvær og slim i lungerne. Dag og nat må de overvåges af personalet på hospitalet, der næsten er blevet en familie for dem. Ydermere må patienter ikke komme for tæt på hinanden, da de kan risikere at give hinanden dødelige infektioner. Afstanden mellem de to hovedpersoner skal nærmere bestemt være på mindst seks fod, men som titlen indikerer, bliver den fysiske distance langsomt forkortet i løbet af filmen.
Genren tro spiller instruktør Justin Baldoni på de store, sentimentale Hollywood-følelser, der lidt for mange steder ledsages af polerede popballader på lydsiden. Specielt i sidste akt er dramatikken ved at kamme over, når ydre faktorer og tilfælde unødvendigt tilspidser situationen – som om det ikke var dramatisk nok at lide af en farlig sygdom og ikke kunne røre den fyr, man er forelsket i.
Ser man bort fra de til tider klodsede spændingsvirkemidler, er ’Five Feet Apart’ dog et virkelig sympatisk og overraskende charmerende bekendtskab. For selvom sygdommen tages dødsens alvorligt, vendes den også tit til noget skægt – eksempelvis når en beruset Stella efter en operation med fuld narkose hvisker lumre kærlighedserklæringer til Will over telefonen.
Filmens dagligdagsscener fungerer i høj grad på grund af de unge skuespillere, der bringer en uhøjtidelig ægthed til fortællingen. Hovedrolleindehaver Haley Lu Richardson, som tidligere har haft biroller i blandt andet ’The Edge of Seventeen’ og ’Support the Girls’, er her den helt store gevinst med sit karismatiske og naturlige skuespil.
Hendes interaktioner med især Moises Arias, som spiller den skøre bedsteven og medpatient Poe, er både sjov og rørende. Og selvom Cole Sprouses mutte førsteelsker Will, der er ligeglad med, hvor længe han lever, i første omgang vækkede mild irritation, blødte jeg også op, som han langsomt smed emo-masken og tog ansvar for sit liv.
De bærer filmen i mål.
Kort sagt:
Den sympatiske sygdomsromance ’Five Feet Apart’ er lidt for vild med store følelser og akustisk guitar, men de charmerende skuespillere, ikke mindst hovedrolleindehaver Haley Lu Richardson, vinder alligevel én over på deres side.