’Game of Thrones: The Last Watch’: Man glemmer næsten sin kritik af finalen efter hyggelig bag om-dokumentar
Er man en af de oprørte fans, der raser over finalesæsonen af ’Game of Thrones’, kommer HBO med et afvæbnende indslag, en uge efter sjette afsnit satte et punktum for fantasyserien. Dokumentarfilmen ’Game of Thrones: The Last Watch’ fungerer nemlig som en let nedtakt, der er så hyggelig og nostalgisk, at den nok kan sætte selv de mest hidsige sind i bero for en stund.
Selvom man muligvis fortsat vil vrisse lidt over hovedforfatterne David Benioff og D.B. Weiss, er det svært at være sur på de tusindvis af mennesker, som har arbejdet intensivt på serien. Det er deres hverdag, som dokumentarist Jeanie Finlay gennem et år har fulgt.
Det giver et imponerende indblik i den kolossale tv-produktion, hvis omfang ikke er set tidligere. Som en træt producer forklarer det: »Vi skal lave, hvad der svarer til seks spillefilm, men for færre penge og på kortere tid«. Og folkene i kulissen slider og slæber for at få alt færdigt til tiden.
Ingen tvivl om, at ’Game of Thrones: The Last Watch’ giver et positivt syn på seriefænomenet, men den bliver aldrig kvalmt lovprisende. Fodfolket bag er begejstrede for at være med, men til tider er de også trætte og udkørte.
Vi møder for eksempel manden, der bærer titlen ’Head of Snow’. Han er ikke ansvarlig for Jon, men for at al seriens vintersne ligger, som det skal. I perioder er han tydeligt stresset over tidspres og logistiske forviklinger. »Jeg har lyst til at græde«, siger han med et anstrengt smil, da den nødvendige vandtilførsel til settet er frosset til, og han i stedet må pumpe vand op af en nærliggende sø.
Selvom dokumentaren er lidt for lang, indeholder den mange underholdende indslag og personligheder. Mindeværdig er den skæggede og voldsomt entusiastiske fyr Andy, der har været statist på serien i fem år som soldat for Stark-huset. Han er vældig stolt af at have tjent Stark-familien så længe, og så er han kæmpefan af Kit Harington, som han forærer en jakke undervejs.
Det er ligeledes underholdende, hver gang fiktionsuniversets magi forpurres godt og grundigt. At betragte statister i komplet wight-sminke spise frokost i kantinen er et absurd og morsomt syn. Det er samme er tilfældet med en mand, der spuler afhuggede hoveder og lemmer med en vandslange, så de er klar til brug en anden gang.
Filmen kunne godt have brugt lidt mere stjernestøv. Det er jo de relativt få behind the scenes–bidder med hovedskuespillerne, der virkelig trækker. Den fælles læseprøve, hvor Kit Harington for første gang hører om Daenerys’ triste skæbne, er et både sjovt og rørende højdepunkt. Harington er tydeligt mærket af informationen, mens resten af skuespillerne bryder ud i latter, og Emilia Clarke skærer en grimasse og glider ind under bordet.
Som titlen ’The Last Watch’ indikerer, er dokumentaren også en følelsesladet afsked med den succesfulde serie, og det er svært ikke at lade sig rive med. Hver gang en skuespiller har optaget sin sidste scene, røres de til tårer – og igen er Kit Harington hårdest ramt. I de stunder glemmer man helt, hvor meget der var galt med sæson 8. Ligesom folkene foran og bag kameraet værdsætter man bare, at man kom med på rejsen.
Kort sagt:
Behind the scenes-dokumentaren ’Game of Thrones: The Last Watch’ er en hyggelig og rørende nedtakt, der hylder alle de ihærdige folk bag verdens største seriefænomen.
Læs også: Kit Harington tjekket ind på opholdssted grundet personlige problemer