(Artiklen rummer spoilere for sidste afsnit af ’Game of Thrones’)
For en uge siden rullede det allersidste afsnit af ’Game of Thrones’ over skærmene – og delte vandene vidt og bredt i processen. Men er man blandt dem, der alligevel ikke har fået nok af den ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’, kan man passende følge op med dokumentarfilmen ’Game of Thrones: The Last Watch’, der netop har fået premiere på HBO Nordic.
Som traileren for dokumentaren allerede afslørede, giver filmen et indblik i et følelsesladet øjeblik til en manuskriptlæsning. Det viser sig, at klippet af Kit Harington, der tårevædet og chokeret tager sig til hovedet, handler om hans reaktion på den allersidste scene mellem Jon Snow og Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) – og på, at det er ham, der stikker kniven i og tager livet af sin elskede, hvilket han tydeligvis ikke havde set komme.
Sophie Turner og Maisie Williams kigger mildt leende på den følelsesladede og overmåde overraskede Haringotn, mens Emilia Clarke sender sin medtagede medspiller forstående blikke.
Dokumentarfilmen er instrueret af Jeanie Finlay, der har fulgt med i optagelserne til den sidste sæson. Filmen kan ses via HBO Nordic nu.
Læs også: HBO-direktør er tilfreds med ‘Game of Thrones’-slutning og udtaler sig om kommende spinoffs
Kit Harington’s reaction to learning Jon kills Daenerys is so relatable I can’t even. #TheLastWatch pic.twitter.com/OfqzeRKmbG
— C. | jon and dany deserved better (@carohuntz) 27. maj 2019