Det var ikke alle, der var begejstrede, da ’Green Book’ blev udråbt som årets bedste film af Oscar-akademiet. Men det var heller ikke alle, skaberne bag filmen gik efter. Det slog Jonathan King, en af producerne bag, for nylig fast i en panel-talk.
»Publikummet til den slags film er mestendels ældre og hvidt«, sagde han ifølge The Wrap. »Sommetider er du nødt til at lave en film, som er rettet mod ældre, hvide mennesker«.
Historien om den sorte pianist Dr. Shirley og hans chauffør Tony Lips tur gennem USA’s sydstater i 60’erne blev kritiseret for sit forsimplede syn på racisme, en stereotyp, sort hovedkarakter og den racistiske Tonys lidt for letbenede komik. Meget af kritikken kom fra det afroamerikanske miljø og de mestendels yngre journalister hos de amerikanske kulturmedier, som ifølge King altså ikke var en del af målgruppen.
»Hvis du tror, at ældre, hvide mennesker ikke længere har brug for at blive fortalt, at de skal være mindre racistiske, fordi det er et problem fra fortiden, så se dig omkring. Det har de«, lød det også fra produceren, selvom filmens kritik ikke har gået på, at den tog favntag med racisme i USA, men måden den gjorde det på.
Med filmens Oscar-sejr placerede Akademiet sig på den forkerte side af historien ifølge vores filmredaktør. Ved siden af guldstatuetten har ’Green Book’ gået sin sejrsgang i biograferne.
Læs også: Hvorfor er kritikerne sure på ’Green Book’? Her er de primære angrebspunkter