Tik, tak, tik, tak, tik, tak. Uret tikker i den nye trailer til HBO’s imødesete superhelteserie – indtil verdens undergang.
Manuskriptforfatter Damon Lindelof, der blandt andet har skrevet og produceret serierne ‘Lost’ og ‘The Leftovers’, er forhåbentligt tilbage i topform med superheltedramaet ‘Watchmen’, der er baseret på Alan Moores klassiske grafiske roman.
Seriens handling udspiller sig i en alternativ virkelighed i 1985, hvor superhelte behandles som kriminelle. Her følger vi en gruppe pensionerede superhelte, som efter mordet på en af deres egne får øjnene op for en verdensforandrende konspiration.
Regina King, der vandt en Oscarstatuette i år for sin rolle i ‘If Beale Street Could Talk’, spiller en vigtig rolle i serien over for blandt andet Jeremy Irons og Don Johnson.
‘Watchman’ blev som bekendt filmatiseret af Zack Snyder i 2009. Den nye serieudgave får premiere på HBO Nordic til efteråret.
Læs også: Det er ikke Zac Efrons skyld, hvis du synes, han er for lækker til at spille Ted Bundy