Den australske instruktør Jennifer Kent viste sikker sans for horrorgenren med sin debut ’The Babadook’. Med sin opfølger, det historiske drama ’The Nightingale’, bevæger hun sig i en lidt anden genre, men det er stadig barskt og brutalt.
Filmen udspiller sig Tasmanien i 1825, hvor den unge straffefange Clare (Aisling Franciosi, ’Game of Thrones’) og den indfødte aboriginer Billy (Baykali Ganambarr) er blandt de laveste i samfundsordenen. Clares familie er blevet slået ihjel af den løjtnant, hun aftjente sin straf for, og med hjælp fra Billy sætter hun sig for at få hævn. Man fornemmer Kents gyserevner i traileren, hvor deres hævntogt gennem Tasmaniens vildnis akkompagneres af urovækkende stilhed.
’The Nightingale’ bringer Australiens racistiske og misogyne kolonifortid frem i lyset. Da filmen havde premiere på Venedig Film Festival sidste år, hvor både Ganambarr og Kent blev belønnet med priser for deres instruktør- og skuespilindsats og vores udsendte skrev, at Kent har »fundet sig et mindre mirakel i hovedrolleindehaveren Franciosi«.
Filmen får amerikansk premiere 2. august. Der er endnu ingen dansk premieredato.