Det skal du se i biografen i juni – fra den storroste ‘Booksmart’ til Anders Matthesen som korleder

Din månedlige guide til højdepunkterne i biografen.
Det skal du se i biografen i juni – fra den storroste ‘Booksmart’ til Anders Matthesen som korleder
Beanie Feldstein og Kaitlyn Dever i 'Booksmart'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Sisters Brothers’

Den franske instruktør Jacques Audiard står bag de roste ’Smagen af rust og ben’, ’Profeten’ og Guldpalmevinderen ’Dheepan’. Sidste år indtog han Venedig Film Festival med sin første engelsksprogede film ’The Sisters Brothers’.

Og det til stor begejstring for vores udsendte, som erklærede, at hovedrolleindehaverne John C. Reilly og Joaquin Phoenix for »årtiets skuespilmatch«. I filmen er de brødrene Eli og Charlie Sisters, der i 1850’ernes Amerika arbejder som lejemordere. De har fået til opgave at slå guldjægeren Hermann Kermit Warm (Riz Ahmed), men det går ikke helt som planlagt, da han viser sig at være alt andet end en ondsindet forbryder.

’The Sisters Brothers’, der også har Jake Gyllenhaal på rollelisten, er en absurd og humoristisk western med eminente skuespilpræstationer.

Vi inviterer til allerførste visning af filmen i Danmark – kom til Soundvenue Forpremiere 18. juni.

Ordinær premiere 27. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Booksmart’

Det er sidste dag på highschool. Veninderne Amy (Kaitlyn Dever) og Molly (Beanie Feldstein) har arbejdet hårdt og målrettet og sat skole før alt andet og kan se frem til at tage på nogle af de bedste colleges. Men selv de mest sløsede og festende af deres klassekammerater, viser det sig, har også plads på Harvard og Stanford, og veninderne beslutter sig for på en enkelt aften at indhente alle de oplevelser, de er gået glip af.

’Booksmart’ er allerede blev kaldt »den bedste komedie af sin slags siden ’Superbad’« af Indiwire, beskrevet som »klart én af de bedste coming-of-age komedier, jeg har set« i The Wrap og »forudbestemt til kultstatus« i The Atlantic. Dever og Feldstein er begge stjerner in the making – førstnævnte har medvirket i ’Short Term 12’ og tidligere i år i ’Beautiful Boy’ og sidstnævnte slog igennem i ’Lady Bird’ (og er i øvrigt Jonah Hills lillesøster).

Premiere 20. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’De frivillige’

Anders Matthesen, Jacob Lohmann, Søren Malling, Jesper Groth og Christopher Læssø er nogle af de skuespiller, der udgør fængselskoret i Frederikke Aspöcks sorthumoristiske komedie ’De frivillige’.

Koret dirigeres af den selvudnævnte leder Niels (Matthesen), men magtstrukturen forstyrres, da Markus Føns (Lohmann), en tidligere succesfuld erhvervsmand, tilslutter sig og – ved for eksempel at udfordre dirigentens sangvalg og i stedet foreslå noget med Rasmus Seebach – udfordrer Niels’ rolle som alfahan.

I traileren kan man blandt andet opleve Matthesen med joggingsæt og overskæg, der entusiastisk dirigerer ’Jeg er havren’. Og med det imponerende hold ligner ’De frivillige’ en stærk dansk komedie.

Premiere 13. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Sommer’

I 80’erne i Sovjetunionen, hvor amerikanske rockplader måtte smugles ind i landet, var musikeren Victor Tsoi en oprørsk og usædvanlig skikkelse. Han blev en af de mest indflydelsesrige russiske musikere og en pioner inden for russisk rock. Den biografiske ’Sommer’ handler om hans tidlige år, hvor han var en del af den opblomstrende rockscene i Leningrad, hans venskab med rockentusiasten Mayk og affæren med hans kone Natasha.

Instruktøren bag, Kirill Serebrennikov, sad i husarrest, da filmen havde premiere på Cannes Film Festival sidste år, hvor den deltog i hovedkonkurrencen. Han er sigtet for økonomisk kriminalitet, men mange betragter anklagerne som politisk motiverede, for Serebrennikov er udtalt kritiker af Putins Rusland. ’Sommer’ rummer da også kritik af nutidens frihedsindskrænkende russiske styre, samtidig med den er en smuk, levende sort-hvid hyldest til et usandsynligt musikmiljø.

Premiere 20. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Hotel Mumbai’

Sidste gang, ‘Slumdog Millionaire’-stjernen Dev Patel indtog det store lærred, var i 2017 som den adopterede dreng Saroo, der opsøger sine indiske rødder – en rørende fortælling baseret på virkelighedens Saroos egne oplevelser.

I ‘Hotel Mumbai’, der er instruktør Anthony Maras’ spillefilmdebut, bliver vi i Indien. Dramaet skildrer terrorangrebet i storbyen Mumbai, der fandt sted i 2008 og kostede 174 mennesker livet efter en blodig massakre blandt turistfyldte hoteller og caféer.

Patel indtager rollen som tjener på et af de ramte luksushoteller over for en gruppe turister, der blandt andet inkluderer Armie Hammer (‘Call Me By Your Name’) og Jason Isaacs (‘Harry Potter’-filmene) – en umage gruppe, der må samarbejde om at flygte fra uhyrlighederne.

Filmen har modtaget pæne anmeldelser efter verdenspremieren på Toronto Film Festival i september sidste år. »’Hotel Mumbai’ er en fremragende, nervepirrende thriller – og en usandsynlig crowd-pleaser«, skriver The Guardian.

Premiere 6. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Kongernes Fald’

Mads Kamp Thulstrup, der blandt andet har instrueret flere afsnit af ‘Arvingerne’ samt dokumentaren ‘Og det var Danmark’, kaster sig nu over sportens univers – nærmere bestemt udforsker han dansk speedways storhedstid i 1970’erne og 1980’erne med de passionerede benzin-drenge Ole Olsen, Erik Gundersen og Hans Nielsen i spidsen.

‘Kongernes Fald’ er ikke bare en dokumentarfilm for de speedway-interesserede. Det er en film, der undersøger, hvordan det tætte trækløver blev splittet til atomer i kampen om at nå til tops i en benhård og ambitiøs sportsverden.

Dette portræt af et stykke danmarkshistorie byder på optagelser, der aldrig før er offentliggjort – med både Olsen, Gundersen og Nielsen som medvirkende.

Premiere 6. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’X-Men: Dark Phoenix’

Den er blevet udskudt et utal af gange, men nu er det længe ventede, næstsidste kapitel i ’X-Men’-serien, ’X-Men: Dark Phoenix’, endelig biografklar, hvor ’Game of Thrones’-stjerne Sophie Turners Phoenix indtager hovedrollen.

’Dark Phoenix’ udspiller sig efter begivenhederne i ’X-Men: Apocalypse’, og denne gang er det de indre dæmoner, mutantheltene skal bekæmpe. Phoenix rammes under en mission af stråling, som får hende til at miste kontrollen over sine kræfter. Hun overtages af sin mørke side og vender sig mod sine allierede, som må forsøge at holde de onde kræfter tilbage.

Filmen er et gensyn med det stærke skuespilhold fra de tidligere ’X-Men’-film: James McAvoy, Michael Fassbender, Nicholas Hoult, Jennifer Lawrence, Evan Peters og Tye Sheridan vender alle tilbage og får selskab af Jessica Chastain.

Premiere 6. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘A Prayer Before Dawn’

I ‘A Prayer Before Dawn’ skildrer den franske instruktør Jean-Stéphane Sauvaire (‘Johnny Mad Dog’) virkelighedens Billy Moore, i filmen spillet af Joe Cole (‘Peaky Blinders’) – en britisk bokser, der drager til Thailand med en snusket fortid, men med gode intentioner for fremtiden. Alligevel ender Moore efter et stykke tid bag trøstesløse, thailandske tremmer for narkohandel, hvor han får mulighed for at deltage i en brutal bokseturnering for sin frihed.

Med det anerkendte produktionsselskab A24, der står bag en lang række af succesfulde film som ‘Hereditary’ og ‘The Florida Project’, i ryggen, lover Sauvaires actionkrimi godt. Verdenspremieren på Cannes Film Festival i 2017 resulterede desuden i rosende fraser fra internationale anmeldere, såsom The Guardian-dommen: »Filmen er tænderklaprende vildskab«.

Premiere 13. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Men in Black: International’

I denne måned genoplives den klassiske sci fi-komedie ’Men in Black’ med spin-offet ’Men in Black: International’, hvor nye mænd og kvinder sendes på patrulje.

I stedet for Will Smith og Tommy Lee Jones er det ’Avengers’-stjernerne Tessa Thompson og Chris Hemsworth, der spiller de ikoniske sortklædte alienpolitimænd, som holder øje med de venligtsindede rumvæsener, der i menneskeskikkelse har bosat sig på Jorden. Agenterne er baseret i London, men et angreb fra det ydre rum sender dem rundt i verden fra Marokko til New York, samtidig med at organisationen trues af en fjende i egne rækker.

Liam Neeson og Emma Thompson opererer også i de sorte jakkesæt, mens Kumail Nanjiani (’The Big Sick’) lægger stemme til det lille grønne rumvæsen Pawny. At dømme ud fra traileren bliver ’Men in Black: International’ et gensyn med de oprindelige films humor og syrede rumkarakterer, mens Thompson og Hemsworth virker til at være et god bud på et stærkt makkerpar.

Premiere 13. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Yesterday’

The Beatles’ musik spiller en hovedrolle i Danny Boyles musikdrama ’Yesterday’, men ikke på en traditionel facon – faktisk foregår filmen i et univers, hvor bandet slet ikke findes.

Den aspirerende musiker Jack Malik (Himesh Patel) vågner op efter en ulykke og opdager, at folk reagerer, som om de aldrig har hørt noget lignende, når han spiller ’Yesterday’, ’Something’ og ’Hey Jude’. Ingen andre end ham kender pludselig The Beatles, og det udnytter han til fulde og bliver en verdensstjerne i samme skala som sine idoler. Men succesen har en bitter eftersmag, når den ikke føles fortjent og bliver en kile i forholdet til hans venner og familie.

Boyle har tidligere instrueret blandt andet ’Trainspotting’ og ’Slumdog Millionaire’. Lily James (’Baby Driver’, ’Mamma Mia! Here We Go Again’) og ’SNL’-stjerne Kate Mckinnon er blandt de medvirkende sammen med James Cordon og Ed Sheeran, der begge spiller versioner af sig selv.

Premiere 27. juni.

Læs også: Stream de fem film, der viser, at Robert Pattinson forlængst er brudt ud af ‘Twilight’-rollen og er helt klar til Batman

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af