Øh ja, Chris Hemsworth er guddommeligt lækker: Men han er også en hel masse andet

KOMMENTAR. Er det hvinende dobbeltmoralsk at objektivisere en mandlig Hollywood-hunk i sultne vendinger i offentligheden, når det nu strider imod al kønspolitisk etikette anno 2019 at gøre det samme med et kvindeligt modstykke?

Speget affære, vil nogen måske mene, men når hunken er en herligt selvironiserende Hemsworth, der gladelig slår plat på sin status som supernova-sexsymbol i en perlerække af blockbusters og tilmed lancerer fitness-apps målrettet massernes appetit på tordengudsbiceps, ligger konklusionen labert ligefor:

Niksen biksen, baby. Objektiviser alt det, dit hjerte lyster.

Måden, hvorpå den 35-årige australiers fysik, surferlokker og blå øjne således evner at reducere publikummer til savlende fangirls/indædte crossfit-aspiranter har afstedkommet løbende manuskriptjokes i ’Ghostbusters’, ’Avengers’ og ’Thor’-franchiserne samt biografaktuelle ’Men in Black’, hvori Hemsworths’ galaktiske appel ligefrem fører til en lummer omgang extraterrestrial sengekants-blackmail.

Og skuespillerens smittende magnetisme begrænser sig ikke til lærredet, næ nej: På Twitter og Instagram er Hemsworth et svært elskeligt bekendtskab for selv de mest jantelovstyngede lækkerhedsracister, og når aussien skiftevis driller Avengers-vennerne, promoverer sit hjemlands vildmarksglæder i outbacken (han er selvfølgelig nevø til manden, der inspirerede Crocodile Dundee) og bejler til titlen som årets far på familieeventyr med sine tre unger og skuespillerhustruen Elsa Patakay (’Fast and Furious’) i Byron Bay, er det lige ved, at man booker en one-way til Guldkysten.

Superhelteafficionado eller ej så tegner det Hemsworth’ske brand billedet af en mand, der både privat og professionelt er overordentligt svær at hate på, og jeg vedkender mig ærligt og kærligt et ublu crush på hele pakken. Et crush, der dog først – og det er her, anmelderprofessionaliteten træder i karakter – for alvor rodfæstede sig med erkendelsen af, at skuespillerens karismatiske funny bones er lige så prisværdige som hans dedikation til at opbygge Asgaard-abs (bevares, man er vel kulturelt inklineret). Om end de to ting gerne fodrer hinanden med potent materiale.

Bromances fra himlen

Det var takket være Hemsworths portræt af Thor som en selvfed spradebasse fanget i bromance-clinch med Tom Hiddlestons lige så veloplagte lumskebuks af en halvbror, Loki (BFF’s i den virkelige verden and it shows), at Marvels på papiret tvivlsomme ’Thor’-satsning i 2011 åbenbarede sig som en overraskende løssluppen succes frigjort af forventningerne til de (dengang) mere hypede heltekolleger Iron Man og Captain America.

Og da Thor senere dukkede op på de sociale medier for på hylende morsom hjemmevideovis at prøve kræfter med the simple life på jorden såvel som begræde sin eksklusion fra ’Captain America: Civil War’ i ’The Office’-lignende kortfilm af den newzealandske indieinstruktør Taika Waititi, cementerede Hemsworth sin særstatus i Marvel-stalden med et så åbenlyst ukrukket flair for komisk timing, at jeg lykkeligt tilgav hans mere forglemmelige sidespring som plothæmmet prettyboy i ’Snow White and the Huntsman’, ’The Huntsman: Winter’s War’ og Michael Manns kedeligt halvbagte cyber-thriller ’Blackhat’ (alle minder mig om en mundret gravstenstekst, jeg ofte passerer på Assistens Kirkegården: »Han giorde, hvad han kunne«).

Waititi toppede Hemsworths kække glimt i øjet op med Monty Python-klingende kiwi-humor, og de to ligesindede nabolandsmænd klikkede som brudepige og best man i en karaoke-champagnebrandert, da samarbejdet kulminerede i superheltenyklassikeren ’Thor Ragnarok’ krydret med OTT-regnbueglimmer og 80’er-metal. I et hidtil uset Marvel-træk improviserede ’Ragnarok’-castet 80 procent af filmens dialog, og Hemsworth slap gækken løs i en grad, der propellerede ham lukt op på siden af Robert Downey Jr. som Avengernes største våben. Og som i disse dage får en til at korse sig over, at ’Men in Black’-instruktøren F. Gary Gray dovent har reduceret skuespilleren til lidet andet end de Ken-dukkekonturer, hans kritikere nægter at se forbi, med et manus blottet for albuerum og originalitet.

Chris Hemsworth er naturtro SNL-sjov med en fin fornemmelse for at balancere klovnerierne med lynglimt af melankoli og ømhed som set i de to sidste ’Avengers’-kapitler, men der er grund til en vis bekymring for, om Hollywood vil fristes kommercielt til at underkende hans forcer igennem bedagede 90’er-oneliners og uambitiøse actionman-idealer. Det er sigende, at skuespilleren har vist sine bedste sider i selskab med komediefyrtårne a la Waititi og Kristen Wiig, der begge vægter syret spontanitet over glat boxoffice-leflen.

Og af samme grund giver det mig håb, at Hemsworth i skrivende stund flekser formen side om side med Jay og Silent Bob på settet i sorthumoristiske Kevin Smiths seneste, endnu unavngivne filmprojekt (du kan finde mig forrest i billetkøen med et saligt smil på læberne senere på året, fuld af vilde drømme om en ny ’Dogma’).

Rap racerkører ramte plet

Hører man til dem, der ingenlunde tænder på overjordiske supermænds spotske flødebollekomik med aner af nordisk mytologi (er der overhovedet nogen derude?), vil jeg opfordre til, at man baserer sit forhold til Hemsworth ud fra Ron Howards virkelige drama ’Rush’, hvor skuespillerens skildring af racerkøreren James Hunt rammer det britiske sportsikon på kornet.

Desværre var danske Nicolai Fuglsigs Hemsworth-samarbejde i krigsfilmen ’12 Strong’ et uklædeligt fejlskud for begge, men har man gysernerverne til det, er der til gengæld rigelig spænding at komme efter i den labyrintiske ’Cabin in the Woods’, mens den mere polariserende krimi ’Bad Time at El Royale’ ligeledes showcaser Hemsworth’ens appetit på at supplere de lukrativt lønnede reklame-deals, blockbusters og komedieroller (’Avengers: Endgame’ indbragte ham kølige 15 millioner dollars) med genreeksperimenterende filmfinurligheder.

Jovist, manden er mere og andet end hammeren, der forvandlede ham til en verdenskendt pinup, men ovenstående dramatiske favntag til trods er det for undertegnede først og fremmest hans brandcharmerende, selvsatiriske replikafleveringer og spidning af den tidløse Hollywood-frikadelle i superhelteklæder (slå op under ‘Fat Thor’ i ordbogen), der binder sløjfe på solstrålehistorien om tv-soap-skuespilleren fra Melbourne (akkurat som Heath Ledger og Naomi Watts slog han sine folder i ’Home and Away’), der blev en IMAX-guddom. Og jeg håber inderligt, at Marvel snarest begaver os med både ’Asguardians of the Galaxy’ og Waititis opfølger til ’Ragnarok’ (rygtet vil, at instruktøren er i tidlige forhandlinger).

Mindre MIB-middelmådighed, og meget mere ucensureret Chris Hemsworth til folket, tak.

Psst: Hooked på at træne som en Hemsworth? Så tjek skuespillerens fitnessinitiativ Centr, hvor han og hustruen Elsa deler tips og træningsplaner i samarbejde med professionelle trænere.

Læs også: Anmeldelse af ‘Men in Black: International’