’Good Boys’: Tween-version af ’Superbad’ rammer rent og rørende
»Oh fuck yeah«.
Første replik i ’Good Boys’ er på mange måder det optimistiske og grundsjofle motto, der løber gennem samtlige 87 minutter af denne komedie om 12-årige on the lam. En x-rated rutsjebanetur, de fleste forældre til den virkelige verdens 12-årige nok foretrak, at deres egne unger skippede til fordel for en genudsendelse af ’Alene Hjemme’ eller ’My Girl’.
Vores første møde med Max (Jacob Tremblay) er på knægtens utilstrækkeligt aflåste drengeværelse, hvor han er i færd med at gå på opdagelse i sin gryende seksualitet. Den unge tween når dog aldrig at komme til sagen, før faren (Will Forte) står i døren. Han bliver rørstrømsk over, at knægten har opdaget onanien, der bliver hyldet som en livslang følgesvend. Men han er der også for at bede sin seje, søde knægt om et knus, inden han skal på forretningsrejse. Og det er hele filmens tilgang: Den omfavner med et lunt hjerte tabet af uskyld. Først og sidst holder den fast i, at drengene også stadig er kære børn.
Max er del af en seminørdet sjette klasse-trio, der også består af Thor (Brady Noon) og Lucas (Keith L. Williams) og kalder sig Bean Bag Boys. De er lunkne på coolness-barometeret i kantinen og vil naturligvis gerne længere op. De virkeligt seje børn ser dem an og afprøver dem filmen igennem. Max får mulighed for at komme med til kyssefest hjemme hos en af de voldsomt hippe, her leger de flaskehalsen-peger-på i kælderen, hvor det at tage fire sip af en pilsner bliver betragtet som den sikre vej til the cool book.
Vejen viser sig lang til den eftertragtede kælderfest. Max vil finde ud af, hvordan man snaver, så han er velforberedt, når først de sidder i cirklen med flasken i midten. Efter med væmmelse at have konsulteret en tarvelig pornoside (»de kyssede ikke engang«) sender de Max’ fars drone (!) ind i nabohaven i villakvarteret, hvor nogle lidt ældre piger hænger ud. Men dronen bliver klapset af de handlekraftige unge kvinder som en flue af en fluesmækker.
Nu må drengene stjæle en af pigernes taske for at have et pressionsmiddel i forsøget på at få dronen tilbage. Men i tasken ligger også nogle ’mollys’, stoffer som pigerne skulle have nydt til en Kendrick Lamar-koncert. De ældre teenagepiger jagter drengene – den ene af dem med slående lighed til T-1000 i ’Terminator 2’ – og derfra begynder det at gå skævt…
Det hele bliver ikke mindre langt ude, når drengene en efter en skal krydse en fyldt motorvej eller skaffe nye stoffer i et småskummelt frat house. Filmen lever i kraft af en lang række sjove enkeltscener. Særligt Lucas ligner Cleveland fra ’Family Guy’ og er morsom med sin store krop og uendeligt retskafne livssyn. Scenerne om hans forældres skilsmisse ville være hjerteskærende, hvis de ikke var så morsomme. Forældrene er skønt spillet af Retta og Lil Rel Howery, der også tilførte stor komik fra sidelinjen i ’Get Out’. Jeg havde gerne set en hel film med Lucas’ forældre i hovedrollen og hørt mere om, hvordan familien i en ny setting lykkes med at håndhæve deres taco-tirsdage.
Det turbulente, bumpede plot bliver her og der lovligt uskønt riet sammen, så de kunstneriske friheder skærer i øjnene, når de elskværdige Bean Bag Boys skal gennemleve et døgn med prøvelser, der involverer analkugler, dildoer, MDMA-piller og voldelige skydescener med paintball-pistoler.
Intet af det er vel egentlig særligt egnet for 12-årige. Men man sidder med en tryg forvisning om, at der bliver passet godt på drengeskuespillerne. Måske skulle de her og der endda have haft lidt friere tøjler: De virker visse steder lidt for udførligt instruerede i deres facon. Man kan næsten se regibemærkningen i manuskriptet for sig, når Thor i en central scene til sidst lægger en hånd på vennens skulder.
Heldigvis har man det som Thor. Man ønsker Max og de andre alt godt. Og selv de børn, der er sat ind i filmen som modspillere til vores trio, er egentlig ikke særligt slemme eller onde. Således er hele filmen faktisk mild om hjertet, mens dildoer, narko og farvede projektiler fyger gennem luften.
Kort sagt:
Snitfladerne mellem barndommens troskyldighed og teenagelivets hormon-stormløb er morsomt fremstillet i denne coming-of-age komedie, der kalder på sammenligninger med ’Superbad’. Filmen skåner ikke just sine unge talentfulde drengeskuespillere, men har hjertet med.
Læs også: ‘Booksmart’ – hypet highschoolkomedie er drøncharmerende, sjov og rørende