Selvom MeToo-bevægelsens hovedskurk, Harvey Weinstein, er anklaget for sexchikane og voldtægt med beretninger fra over 80 forskellige kvinder, valgte han tidligere på ugen at deltage i et lukket arrangement for skuespillere i New York, hvilket resulterede i vrede og oprevne udbrud fra tre kvindelige gæster, som endte med at blive bortvist for at konfrontere den berygtede producer.
Begivenheden var arrangeret af Actors Hour og foregik på Downtime Bar på Manhattan, som inviterer en udvalgt gruppe skuespillere og branchefolk, som så optræder for hinanden. Weinstein var inviteret, men chokerede mange af de kvindelige gæster med sin tilstedeværelse, hvilket særligt de unge kvindelige performere Kelly Bachman og Zoe Stuckless ikke lagde skjul på.
I en video ses Stuckless konfrontere Harvey Weinstein under en pause i forestillingen, mens hun råber, »Er der virkelig ingen, som har tænkt sig at sige noget?«, mens hun peger direkte på Weinstein. Til sidst bliver hun eskorteret ud af baren.
Hey all, I know I’m late to the conversation here. I don’t usually use twitter but it seems like that’s where a lot of this conversation is happening. Last night I confronted Harvey Weinstein in a bar along with a number of other artists. Heres the thread (1/?) #HarveyWeinstein pic.twitter.com/L8Oee5hAO7
— Zoe Stuckless (@revoltchild) October 25, 2019
Da komikeren Kelly Bachman skulle optræde, valgte hun at adressere »Freddy Krueger-tilstedeværelsen i rummet«. Da hun gik videre til at tale om, at hun ikke var klar over, man skulle have taget sin knippel og voldtægtsfløjte med, blev hun mødt af buhen og tilråb fra publikum.
Kelly (@bellykachman) is my hero. Just a general fuck you to the Freddy Krueger in the room. pic.twitter.com/DZFm6fhxc1
— Downright Rude (Amber Rollo) (@ambercrollo) October 24, 2019
En anden af gæsterne, performeren Amber Rollo, udtrykte sin utilfredshed med Actor’s Hours valg om at invitere Weinstein, og påpege, at der var folk til stede, der var direkte bange for ham. Hun konfronterede produceren og kaldte ham et »monster«, hvorefter hun også blev bedt om at gå af barens personale. På Twitter deler hun sine tanker om hændelserne:
»Jeg var chokeret over at se ham ude, men ikke fordi jeg troede, han ville bære skam, han er en sociopat og har tydeligvis ingen skam. Jeg er chokeret over, at han var ved en begivenhed arrangeret af kunstnere. Min ven, og den røvseje komiker, Kelly Bachman, optrådte i showet, og da hun gik efter ’Freddy Krueger tilstedeværelsen i rummet, blev hun buhet af og bedt om at holde kæft«.
I was shocked to see him out, but not because I thought he would have shame, he is a sociopath and clearly has no shame. I’m shocked because he was invited to an event put on by and for artists.
— Downright Rude (Amber Rollo) (@ambercrollo) October 24, 2019
I forbindelse med konflikten har en talsperson for Weinstein udtalt til The Hollywood Reporter, at kvindernes reaktioner var dybt ubehøvlede:
»Harvey Weinstein var ude med venner for at nyde musikken og prøve at finde noget trøst i sit liv, som er blevet vendt på hovedet. Scenen var unødvendig, dybt ubehøvlet og et eksempel på, hvordan retssikkerheden i dag blivet kvast af offentligheden, som også prøver at fjerne den i retssalen«.
De kvinder, som var så oprevne over Weinsteins tilstedeværelse, at de sagde det højt, blev eskorteret ud af barens personale. Newyorker-baren har givet en officiel udtalelse, hvor de beskriver, at de handlede i overensstemmelse med deres generelle principper for at varetage Actor’s Hours’ arrangement og beskriver desuden de udsmidte kvinder som fredsforstyrrende »hecklers«:
»Vi ønsker, I skal vide, at vores mål på Downtime er at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne. Vi respekterer vores kunders og eventpartneres privatli, og vil gerne sørge for, at alle gæster får en lige behandling med samme service og respekt. I overensstemmelse med dette mål tog vi en beslutning, som sørgede for, at aftenen kunne fortsætte som planlagt (…)«.
Den bortviste Zoe Stuckless skriver på sin Facebook, at hændelsen er et bevis på Weinsteins fortsatte magt:
»På mange måder var i aften en forfærdelig, smertefuld påmindelse om, hvilken magt en mand som Weinstein besidder, selv nu. Det var en påmindelse om, at selv i disse relativt opvakte tider, er det hypnotisk let at blive ført tilbage til en stilhedskultur. Om ikke andet, er det også en påmindelse om, at vores stemmer har så meget mere magt, når vi står sammen«.
Læs også: Harvey Weinstein inspirerede Tarantinos misogyne dusørjæger i ‘The Hateful Eight’