Se Will Ferrell og Julia Louis-Dreyfus i traileren til amerikansk remake af ’Force Majeure’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ikke lang tid efter premieren på Ruben Östlunds satiriske mesterværk ’Force Majeure’ blev en amerikansk genindspilning annonceret. Nu er første tragikomiske trailer landet.

I den amerikanske udgave, der har fået titlen ’Downhill’, spiller Will Ferrell og Julia Louis-Dreyfus et amerikansk ægtepar på skiferie i Østrig. Da alt tyder på, at en stor lavine vil begrave skiresortets beboere levende i sneen, forlader Will Ferrells karakter på selvisk vis kone og børn – men ikke sin telefon! Heldigvis rammer lavinen ikke, men nu står han med noget af et forklaringsproblem over for familien.

Dette scenarie gav i originalen anledning til et moderne, satirisk og tåkrummende blik på parforholdets mange kriser og kønsrollernes opbrud. Endda i en sådan grad, at vi for nyligt udnævnte ’Force Majeure’ til en af årtiets vigtigste film. Om ’Downhill’ formår at gøre det samme, tør man kun håbe på. Men det er kompetente kræfter, der står bag.

Remaket af den Golden Globe-nominerede film er nemlig skrevet og instrueret af Nat Faxon og Jim Rash, der før har stået bag den charmerende coming of age-film ‘The Way Way Back’ og skrevet det Oscar-vindende manuskript til Alexander Paynes ‘The Descendants’.

’Downhill’ får premiere på januars Sundance Film Festival. Der er endnu ingen dansk premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af