Kristen Wiig og Maya Rudolph leverede en masterclass i skuespil (og komik) som Oscar-nattens bedste presenters

Kristen Wiig og Maya Rudolph leverede en masterclass i skuespil (og komik) som Oscar-nattens bedste presenters
Maya Rudolph og Kristen Wiig. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

‘Saturday Night Live’-veteranerne Kristen Wiig og Maya Rudolph gjorde, hvad de gør bedst, da duoen introducerede priserne for bedste scenografi og kostumedesign ved nattens Oscar-ceremoni.

Duoen havde forberedt et af aftenens bedst indøvede indslag, der blandt andet stod på en salgstale for deres evner som seriøse skuespillere og et musikalsk medley, der var blandt aftenens komiske højdepunkter.

Under Wiig og Rudolphs introduktion til kategorien bedste scenografi bejlede de to løbende til de mange forsamlede instruktører for at fremvise deres brede spændvidde som skuespillere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter den følelsesladede præsentation – og en sejr til ’Once Upon A Time in Hollywood’s scenografi – fortsatte Wiig og Rudolph deres præsentation med et musikalsk medley om tøj for at hylde kategorien bedste kostumedesign.

Før prisen gik til ’Little Women’ modtog de to hujende klapsalver fra hele salen, efter de med sikker hånd havde leveret et højdepunkt med stort overskud og veltimet humor.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs hele vores Oscar-dækning her.

Se også: Her er højdepunkterne fra nattens Oscar-show

Læs kommentaren: Hvordan en sydkoreansk film kunne vinde Hollywoods elskede Oscar-pris

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af