’De udvalgte’: DR-aktuel webserie er dilettantisk
Den svenske, DR3-aktuelle webserie ’De udvalgte’ kunne i teorien være blevet et automatisk homerun.
Den håndterer nemlig det mest presserende globale tema: Pandemier. Præmissen er simpel: 12 piger vågner op i et karantænesikret hus, hvor en tv-skærm fortæller dem, at en dødelig virus hærger verdenen. Pigerne er efter sigende blandt de få mennesker, der er immune, og skal derfor bruges til at udvikle en vaccine.
Det fører til en øjeblikkelig ’Fluernes herre’-situation, hvor den ene halvdel kalder bullshit, og den anden halvdel trofast gør, hvad fjernsynet siger. Og derfra går det ellers stærkt. Pigerne skifter loyalitet, hurtigere end de kan stave til tillid, halvbagte flugtplaner bliver iværksat, aflyst, omdirigeret eller glemt fuldkommen på få minutter, og en af pigerne erklærer sig selv for diktator og slipper af sted med det, på trods af at hendes mest faretruende redskab er en sur mine og et par ekstra centimeter i det vertikale.
Skræmmende få scener giver mening i de seks korte afsnit á 17-18 min., som når lederen af bullshit-gruppen bruger fem minutter på at ransage diktatorens værelse for husets eneste telefon for så at miste den igen med det samme, når diktatoren pludselig (suprise) dukker op på sit eget værelse. Hvorfor bruge en fjerdedel af episoden på plot- og karaktermæssig status quo?
Der er noget rivravruskende galt med opbygningen af serien. Det virker, som om afsnittene er blevet lavet til at vare 40 minutter stykket, før ordren tikkede ind om, at de skulle vare det halve, og man derfor i desperation skyndte sig at fjerne al det fyld, der ellers var limen, som fik skidtet til at hænge sammen.
Tilbage er en fortælling uden en eneste mellemregning, en eneste rationel handling eller troværdig følelse. I første afsnit bliver scenen sat for et potentielt romantisk forhold – eller, alternativt, dramatisk opgør – mellem to af pigerne, men efterfølgende forsvinder det bare. Glemt på klippebordet?
Endnu et eksempel på fortællemæssig meningsløshed ser vi, når en af pigerne forråder en anden midt i et flugtforsøg, fordi hun, som hun siger, i virkeligheden ikke har lyst til at flygte, da der jo måske er en farlig virus udenfor. Men da alle pigerne kort efter får en ny mulighed for at sige adjø til deres fængsel, står hun nu uden nærmere forklaring forrest i rækken ud ad døren. Hvor dilettantisk kan det blive?
I det mindste prøver webserieformatet nye grænser med ’De udvalgte’. Intet sted står det skrevet, at webserielandskabet ikke har plads til genrefortællinger i dur med ’The Walking Dead’ eller ’Lost’. Det må dog kunne gøres langt bedre end her.
Kort sagt:
Papirflade karakterer og et fundamentløst drama spolerer, hvad der ellers kunne have været en fager ny verden for webserieformatet.