’I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’: Dansk dokumentartalent har begået et intimt og filterløst portræt
CPH:DOX. Den danske dokumentarist Eva Marie Rødbro slog igennem med DR3-serien ‘Prinsesser fra blokken’, der med respekt, empati og laber popæstetik satte middelklassens fordomme om solariebrune vestegnspiger på prøve.
Med sin første film i spillefilmlængde, ‘I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’ – jeg kan slet ikke få nok af den poetisk-kringlede og grafisk elegante titel, der dog lover en mere romantisk film end den barske socialrealisme, vi får serveret – følger Rødbro igen mennesker fra den lavere socialklasse, der sjældent får opmærksomhed i medierne.
Denne gang er instruktøren taget til Colorado Springs i det sydvestlige USA for at følge Betty, en ung, fattig mor i 20’erne, der kæmper for at få livet til at hænge sammen. Hun bor i et hus sammen med 10 andre voksne, herunder sin mor, Wilma, og flere børn, der ofte tusser rundt alene – også ude på vejen – mens deres forældre ryger hash og sniffer kokain.
Som Bettys veninde ’råder’, da hun forsøger at droppe hashen, mens hun ammer: Du kan sagtens tage svampe, jeg lover, at det tager babyen ikke skade af.
Det er hårdt at se på, men filmen fordømmer ikke Betty. Den viser hende som et menneske, der gør sit bedste med de kort, livet har tildelt hende. Som en mor, der elsker sine to små børn og forsøger at skabe et bedre liv for dem – men tynges af sin egen bagage. »De fleste dage må man fremtvinge et smil«, siger hun. Hun er en hårdfør fighter, og man gribes af hendes vilje til at klare sig igennem tilværelsen.
Situationen bliver dog endnu mere udfordrende, da børnenes far, som symptomatisk kun optræder sporadisk, skal i fængsel for narkobesiddelse. Bettys roommate giver hende en peptalk: Nu holder vi op med at ryge hash og får jobs på posthuset med pension! Men dagen efter er hun tilbage til stofferne.
Man forstår Bettys behov for at slippe væk fra virkeligheden, som hun deler med sin lille charmerende datter, Jade, der indvier Rødbro i sin egen lille fantasiverden med spøgelser og My Little Ponies. Det er især her, at filmen glimrer af skønhed og håb. Jade er en ukuelig lille størrelse, der finder magi i mælkebøtter, regnorme og eventyr på trehjulet cykel.
Rødbro formidler Bettys følelsesmæssige turbulens gennem en fragmenteret og hektisk æstetik, der skifter mellem det klassisk observerende, poetiske naturbilleder og aggressivt grønt lys og technomusik. Således akkompagneres for eksempel Bettys voiceover om de svigt, hun oplevede som barn, til lyd og billeder af gøende hunde og pigtråd.
Eva Marie Rødbro har kendt Betty og hendes familie i 10 år og er gudmor til børnene. Den tillid og indsigt, hun har opbygget, skinner igennem i et intimt og filterløst portræt, der aldrig føles nedladende eller voyeuristisk, men ærligt.
Og mens karakterne ikke har overskud til at gå op i politik, fungerer filmen som et yderst aktuelt debatoplæg om ulighed i USA – med små glimt af Præsident Trumps taler om skattelettelser og radioprogrammer om den amerikanske drøm som underlæggende kommentarer.
Kort sagt:
‘Prinsesser fra blokken’-instruktør Eva Marie Rødbro skildrer med poesi, indlevelse og benhård socialrealisme livet under fattigdomsgrænsen i USA gennem tre generationer af kvinder i Colorado.