Disse højprofilerede film skal du streame under CPH:DOX

Efter coronakrisen har CPH:DOX med lynets hastighed forvandlet sig til en streamingfestival med hele 40 film, som du kan opleve fra i dag. Hvad skal man se? Vi har spottet de mest fængslende internationale dokumentaroplevelser – i morgen følger de danske.
Disse højprofilerede film skal du streame under CPH:DOX
Imelda Marcos i 'The Kingmaker'. (Foto: Lauren Greenfield.)

I dag skulle en af verdens største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, for 17. gang have fyldt Københavns biografer med film fra hele verden. Men i disse corona-tider er alle festivalens fysiske arrangementer som bekendt blevet aflyst, og festivalledelsen måtte tænke hurtigt.

CPH:DOX er nu klar en ny digital version og et program bestående af nogle af årets mest interessante danske og internationale titler. Du kan se den fulde liste med 40 film her. Nedenfor har vi samlet de mest interessante internationale film, mens vi i morgen følger op med de danske.

Det koster 45 kr. at streame en film, hvilket man kan i hele Danmark frem til 29. marts. Dog er der, ligesom i biografen, et begrænset antal til rådighed til hver film, så måske er det om at være hurtig på de mest populære titler.

Imelda Marcos i ‘The Kingmaker’. (Foto: Lauren Greenfield.)

‘The Kingmaker’

Filippinernes tidligere førstedame, skønhedsdronningen Imelda Marcos, har siden kongefamiliens flugt i 1986 planlagt sin hjemkomst, efter hun famøst flygtede fra landet med verdens største skosamling og en uvurderlig juvelsamling gemt væk i sine børns bleer.

Efter flere år i eksil er hun nu vendt tilbage med en skudsikker plan om at genvinde magten i Filippinerne, anført af hendes søn, Ferdinand Bongbong,  som med hjælp fra Imelda indleder en intensiv kampagne for at blive landets næste vicepræsident.

Den prisvindende dokumentarist Lauren Greenfield (‘Generation Wealth’), som i sommer havde en større udstilling på kunstmuseet Louisiana, har med ’The Kingmaker’ indfanget en fortælling, der allerede er gået sin sejrsgang på nordamerikanske festivaler.

Alex Gibneys ‘Crazy, Not Insane’.

‘Citizen K’ og ‘Crazy, Not Insane’

Den uhyre produktive Oscar-vinder Alex Gibney (‘Scientologys religiøse fængsel’, ‘Taxi to the Dark Side’) har hele to film på programmet ved dette års CPH:DOX: ‘Citizen K’ og ‘Crazy, Not Insane’.

’Citizen K’ handler om Mikhail Khodorkovskij, som efter Sovjetunionens kollaps i 90’erne blev en af Ruslands rigeste mænd. Men kort tid efter Khodorkovskijs åbne kritik af Putins regering i 2003 blev den ellers urørlige forretningsmand dømt for svindel og sendt ni år i fængsel. ’Citizen K’ viser, hvordan oligarken, til sin egen store overraskelse, blev et ikon i kampen for demokrati og menneskerettigheder.

’Crazy, Not Insane’ undersøger nøje de psykologiske belæg, en seriemorder kan have for sine umenneskelige gerninger. Gibney tager et dybt dyk ned i kriminalpsykologien for at undersøge, hvad der adskiller helt almindelige mennesker fra massemordere. Fortællingen ledes af den nysgerrige forsker Dorothy Otnow Lewis undersøgelser af mordere som Ted Bundy, Arthur Shawcross og Joel Rifkin.

‘Meet the Censors’.

‘Meet the Censors’

Den norske dokumentarist Håvard Fossum er rejst ud i verden for at blive klogere på censur, og han er kommet tilbage med et nuanceret indblik i, hvordan censorers arbejde adskiller sig i teori og praksis, alt efter hvor arbejdet udføres.

Dokumentaren undersøger også, hvor grænsen går for den enkeltes ytringsfrihed og samfundets bedste, og Fossum udfordrer censorerne til at besvare spørgsmålet om, hvis ordrer og retningslinjer de egentlig kan stole på.

Uanset om ’Meet the Censors’ indfanger historier fra et kafkask kontor for sociale medier i Tyskland eller kommer i dialog med kritiske journalister i Kina, så lader alle censorerne verden over til at have en ting tilfælles: De er alle overbeviste om, at deres arbejde er en nødvendighed og i en god sags tjeneste.

’Meet the Censors’ er både et tragikomisk portræt af en industri, der nogle gange kvæler de stemmer, de forsøger at beskytte.

‘Last and First Men’. (Foto: Sturla Brandth Grøvlen/Wolf Consultants)

‘Last and First Men’

Islandske Jóhann Jóhannsson døde i februar 2018 i en alder af blot 48 år, men har nu, to år senere, efterladt sig et storværk.

Jóhannssons karriere som filmkomponist var præget af et nært forhold til ’Chernobyl’-komponisten Hildur Guðnadóttir og instruktør Denis Villeneuve, som Jóhannsson producerede musik til på filmene ’Arrival’, ’Prisoners’ og ’Sicario’. Sidstnævnte blev Jóhannsson Oscar-nomineret for i 2016, året efter islændingen modtog sin første Oscar for musikken til ’The Theory of Everything’.

’Last and First Men’ er Jóhannssons første og eneste spillefilm i instruktørstolen og er et ambitiøst forsøg på at udviske grænsen mellem fakta og fiktion.

Filmen består af en lang sorthvid montage af virkelige steder med en mørk fortid, tilføjet en fiktiv fortælling fortalt af Tilda Swinton, der beretter om en fremtidig civilisations kamp for overlevelse i en smuldrende verden.

Jóhannsson nåede ikke at afslutte ’Last and First Men’, men et hold af komponistens venner og tidligere arbejdspartnere har efter hans død overtaget projektet, der blandt andet er blevet mixet færdigt af den danske lyddesigner Peter Albrechtsen og er klippet af Mark Bukdahl (‘I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’).

‘Acasa, My Home’. (Foto: Ana Ciocolatescu)

’Acasa, My Home’

I 20 år har ni børn og deres forældre levet et harmonisk liv i et vådområde lige uden for Bukarest. Men da britiske Prins Charles beslutter sig for at slå et smut forbi Rumænien på sin verdensturné, omlægger myndighederne den lille families fredelige hjem til en nationalpark til ære for prinsens visit.

Nu skal både børn og voksne lære en ny tilværelse at kende, efter familien bliver genhuset midt i byens pulserende centrum. For nogle er storbyens mange nye muligheder en gave, mens støjen og den konstante adgang til teknologi bliver for meget for andre, hvis længsel efter det fredfyldte delta næsten ikke er til at bære.

‘Acasa, My Home’ blev en publikumfavorit på Sundance, hvor dens rørende portræt af de yngste i familien blev fremhævet som tankevækkende i en tid, hvor mange børn vokser op med iPads som en fast del af den daglige underholdning.

Skuespillerinden Laverne Cox i ‘Disclosure’.

’Disclosure: Trans Lives on Screen’

‘Disclosure’ serverer et dybdegående tilbageblik på transkønnedes repræsentation og betydning for den amerikansk popkultur.

I en tid hvor bevidstheden om fremstillingen af transkønnede i medier og film er blevet skærpet, er ’Disclosure’ med til at kaste lys over populærkulturen, der, måske mere end nogensinde før, er blevet en politisk arena.

Dokumentarens historiske gennemgang fortælles af af Laverne Cox fra  ‘Orange Is the New Black‘ og gennemgår alt fra ‘Dog Day Afternoon’ til ‘Ace Ventura’, ‘The L Word‘ og HBO-hittet ‘Pose‘. Derudover giver aktivister, forskere og skuespillere, der alle identificerer sig som transpersoner, et skarpt bud på, hvordan historien skal genskrives for at rumme virkelighedens komplekse diversitet.

‘Caught in the Net’. (Foto: Milan Jaros/Aerofilms)

’Caught in the Net’

I et ekstremt forsøg på at afbilde alt for mange unges grænseoverskridende oplevelser på sociale medier har et tjekkisk filmhold castet tre ung kvinder til at udgive sig for at være 12-årige piger på nettet.

Dokumentaren følger de tre kvinder, som i virkeligheden er over 18, der i løbet af to uger bliver kontaktet af et svimlende antal voksne mænd, der forsøger at få kvinderne til at give seksuelle ydelser over deres webcam. Hvad mændene ikke ved er, at kvinderne er stylede skuespillerinder, der er under massiv overvågning af filmholdet og løbende får råd af en gruppe tilknyttede psykologer.

Ud af 2500 (!) henvendelser på blot ti dage siger kvinderne ja til en række aftalte sex-dates med børnelokkerne, der resulterer i hårrejsende møder med eksperter gemt i kulissen til at beskytte kvinderne, der afslører mændenes forfærdelige lyster for rullende kameraer.

‘Caught in the Net’ giver et hårrejsende og højaktuelt indblik i den virtuelle verden, mange unge navigerer i, så snart de forvilder sig ud i nettets dunkle afkroge.

‘Vivos’.

‘Vivos’

‘Vivos’ giver ordet til de efterladte, efter 43 mexicanske elever i 2014 blev kidnappet fra en skolebus.

Den uopklarede sag blev i første omgang koblet til narkokartellerne i området, men idéen om skjulte stoffer i bussen blev efterhånden droppet til fordel for en større konspirationsteori om skolens placering i midten af et regeringskritisk område, der, op til de mange børns forsvinding, havde givet udtryk for deres modtand over for landets korrupte politikere.

Den anerkendte kinesiske kunstner og dokumentarist Ai Weiwei lader i ’Vivos’ de 43 børns efterladte fortælle om hændelsen, hvilket viser sig at være en mulig vej til svar på de mange ubesvarede spørgsmål.

‘Collective’.

‘Collective’

Dokuthrilleren ‘Collective’ graver sig til bunds i en af Rumæniens største korruptionsskandaler.

Filmen følger en række journalister, der i kølvandet på en dødelig brand på natklubben Colectiv i oktober 2015 opdager en lang række fatale svigt i den rumænske regerings sundhedssektor.

Dokumentaristen Alexander Nanau er selv født og opvokset i Bukarest og har i stil med Oscar-vinderen ‘Spotlight’ skabt et hæsblæsende portræt af korrumperede magthavere og en gruppe idealistiske journalister, der nægter at give op, før sandheden er kommet for dagen.

CPH:DOX’ onlineprogram løber 18.-29. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af