Netflix-dokumentarserien ’Tiger King’ har vakt begejstring og velbegrundede what the fuck-følelser i talrige karantæneramte hjem verden over.
I centrum for fortællingen står zooejeren med det fantastiske øgenavn Joe Exotic, hvis ambitioner bliver sat i bero, da han får en fængselsdom på 22 år for at have forsøgt at hyre en lejemorder til at skaffe ham af med dyrerettighedsaktivisten Carole Baskin.
Baskin spiller selv en stor rolle i serien, men i dag føler hun sig ført bag lyset.
»Da instruktørerne bag ’Tiger King’ kontaktede mig for fem år siden, fortalte de mig, at de ville lave kattedyrsversionen af ’Blackfish’ (prisbelønnet dokumentar om forlystelsesparken Sea Worlds behandling af spækhuggere, red.), som ville afsløre den systematiske avling af unger til klappe-zoos og det forfærdelige liv, som dyrene lever i privatejede parker og baghaver«, skriver Baskin og fortsætter:
»Jeg kan ikke beskrive, hvor skuffet jeg blev, da jeg så, at serien ikke engang gør det, men udelukkende har til formål at være så slibrig og sensationsfikseret som muligt for at tiltrække seere«.
Baskin kritiserer derefter seriens fokus på hendes (rig)mand Don, der i 1997 forsvandt sporløst. Og hun forklarer, at den enorme flok mennesker, der vises som besøgende i parken, er blevet optaget under et åbent hus-arrangement, som ikke afspejler den normale besøgsrate. Baskin afslutter indlægget med en forklaring af søgsmålet mod Joe Exotics mor, som ’Tiger King’ ifølge hende også fremstiller forkert.
Mens Carole Baskin utvivlsomt har fået kaffen galt i halsen, da hun så, hvor meget sagen omkring hendes daværende mands forsvinding fylder, har skaberne af serien faktisk også gjort sig visse indrømmelser i den retning.
I et interview med Vanity Fair fortalte den ene af dem, Eric Goode, at han og kollegaen Rebecca Chaiklin ikke havde nogen konkret idé om, hvad ’Tiger King’ skulle blive til, da de begyndte på arbejdet, udover at de gerne ville undersøge de ekstreme ting, der opstår, når farlige dyr opbevares.
Men efterhånden begyndte menneskene i det excentriske miljø at tage mere fokus end dyrene.
»De store personligheder trumfede de etiske problematikker omkring dyr i fangeskab og måden, folk udnytter dyr for profit«, anerkender Goode til Vanity Fair.
»Personligt begyndte jeg projektet for at undersøge kulturen omkring vilde dyr i fangeskab. Men projektet bevægede sig i en anden retning, efter (vi, red.) havde arbejdet og været i selskab med karaktererne i flere år. Netflix er generelt afsindigt dygtige til at lave binge-værdigt tv, og med de her vilde personligheder lå det lige til højrebenet at gøre. Men selvom ting ændrede sig, er mit mål i sidste ende det sammen, som det hele tiden har været: At påkalde situationen opmærksomhed og hjælpe dyrelivet på vej«.
Kritikere har anført, at serien går hårdere til Baskin end til de øvrige medvirkende. Og også her kommer Eric Goode med visse indrømmelser i interviewet med Vanity Fair.
»Jeg ville virkelig gerne konfrontere de medvirkende«, fortæller han. »Jeg ville spørge dem, om de egentlig ikke udnyttede dyrene, og om de virkelig burde gøre de her ting. Men samtidig følte vi også altid, at det var vigtigt at holde en dør åben til dem«.
Han fortsætter:
»På en måde konfronterede jeg Joe mange gange. Der var mange krokodilletårer fra hans side. Jeg spurgte dog altid Carole Baskin: ’Hvorfor ikke bare aflive dyrene humant? Hvis du ikke synes, at store katte, løver, tigere og leoparder skal være i fangeskab, hvorfor så lade dem lide i et bur? Og så ville hun svare ’Jeg kan jo ikke lege Gud.’ Hvortil jeg ville svare, ’Men du leger Gud. Du træffer jo beslutningen.’ Jeg kæmpede meget med det… Og hvis jeg havde haft nosserne til det, ville jeg have konfronteret Doc (Antle, red.), fordi der er så mange ting omkring ham og hans organisation, der er uvist«.
Eric Goode mener dog ikke, at han ville have fået gode svar, hvis han pressede Joe, Doc og de andre på maven, siger han til Vanity Fair:
»De her folk begynder at tro på deres egne historier over tid«.