Shia LaBeouf har fået tatoveret hele sin overkrop til ny rolle

Shia LaBeouf har fået tatoveret hele sin overkrop til ny rolle
Shia LaBeouf i 'The Tax Collector'

Shia LaBeouf er kendt for sit temperament og sin ekstreme dedikation til hver en rolle, han tager på sig. Og til sin kommende film, ‘The Tax Collector’, har den kontroversielle skuespiller overgået sig selv.

Ifølge filmens instruktør David Ayer har Shia LaBeouf fået tatoveret hele sin overkrop til den kommende rolle – og ikke med henna.

»Han er en af de bedste skuespillere, jeg har arbejdet med, og han er engageret med krop og sjæl. Han fik en tand trukket ud i ‘Fury’ (instrueret af Ayer, red.) og til ‘Tax Collector’ fik han hele sin brystkasse tatoveret. Han går all in. Jeg har aldrig mødt nogen så dedikerede før«, siger Ayer i et interview med Slash Film.

I ‘The Tax Collector’ spiller LaBeouf den badass skatteopkræver Creeper, der indkræver penge fra de lokale bander i Los Angeles på vegne af narkobaronen Wizard. Men da Wizards gamle rival fra Mexico kommer til byen, spidser det hele til – og Davids familie kommer i risikozonen.

‘The Tax Collector’ får premiere i USA 7. august, men det er usikkert, hvornår vi kan se den herhjemme. Den første trailer ser dog ganske intens ud.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af