Netflix fik stor succes med Mike Flanagans gysersensation ‘The Haunting of Hill House‘ i 2018. Nu er streaminggiganten klar med efterfølgeren, ‘The Haunting of Bly Manor’, der absolut ikke er for folk med sarte nerver.
Den første teaser til den nye sæson af antologiserien er netop landet, og den ser hårrejsende uhyggelig med ildevarslende dukker og flydende kroppe.
Sæsonen er baseret på Henry James’ ‘The Turn of the Screw’, hvor to forældreløse børn bliver passet af en ung guvernante på det titulære Bly Manor. Den unge kvinde bliver dog overbevist om, at huset er hjemsøgt og mister langsomt forstanden.
Den nye sæson kommer således ikke til at centrere sig om Crain-familien, som Flanagan nådigt har ladet få fred. Flere af skuespillerne, herunder Victoria Pedretti, Henry Thomas, Oliver Jackson-Cohen og Kate Siegel, vender dog tilbage som nye karakterer.
‘The Haunting of Bly Manor’ får premiere på Netflix den 9. oktober.