Tidligere på året blev Ramy Youssef brændt godt og grundigt af, da Lindsay Lohan – som skulle have været med i anden sæson af ‘Ramy‘ – aldrig dukkede op på settet.
Nu bliver ‘Ramy’-stjernen igen ydmyget, efter en troll forklædt som Emmy-pris-uddeler dukkede op foran hans vindue og satirisk viftede med den Emmy-statuette, som Youssef blev forbigået ved nattens uddeling.
På grund af covid-19 blev årets Emmy-uddeling ikke afholdt fysisk, som det plejer. I stedet havde komiteen sendt hazmat-klædte sendebude ud til nogle af med priserne, som derefter livestreamede deres takketaler.
Alting så således godt ud for Youssef, lige indtil han fandt ud af, at det hele var et scam.
Youssef var nomineret som bedste instruktør og hovedrolle for sin komedieserie ‘Ramy’, men de to priser gik altså til Eugene Levy og hans søn Dan Levy for den canadiske komedieserie ‘Schitt’s Creek’, som blev den helt store vinder i komediekategorierne.
Men mon ikke Youssef også kan grine af hændelsen, da han tidligere på året blev kronet med en Golden Globe for sit skuespil i selvsamme serie?
‘Ramy’ kan ses på C More.