Se Julianne Moore og Alicia Vikander som feministikonet Gloria Steinem i første trailer til ‘The Glorias’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tidligere på året kunne man se det amerikanske feministikon Gloria Steinem portrætteret af Rose Byrne i Cate Blanchett-serien ‘Mrs. America‘ (HBO Nordic). Og nu får hun så atter biopic-behandlingen i ‘The Glorias’, hvor Julianne Moore og Alicia Vikander spiller Steinem på forskellige tidspunkter i hendes liv.

Filmen er baseret på aktivistens selvbiografi ‘My Life on the Road’ og følger Steinem gennem hendes tid i Indien som ung kvinde, hendes grundlæggelse af magasinet Ms. i New York og hendes banebrydende arbejde med kvinderettighedsbevægelsen i 60’erne og tale på den nationale kvindekonference i 1977.

Moore og Vikander får selskab af blandt andre Janelle Monáe, Lorraine Toussaint (‘Selma’) og Bette Midler (‘The Politician’). Filmen er instrueret af Julie Taymor, der tidligere har stået bag ‘Frida’ om kunstneren Frida Kahlo.

En dansk premiere er endnu ikke fastsat.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af