I næste måned kommer fjerde sæson af det stort anlagte periodedrama ‘The Crown’ på Netflix, og for at forsøde ventetiden, har streamingtjenesten netop smidt en ny trailer ud. Og det går ikke stille for sig.
Den står vanen tro på stort drama i de royale gemakker, når Olivia Colman igen indtager rollen som Dronning Elizabeth. Denne gang befinder vi os i slut-70’erne, hvor dronningens familie er mere end opsatte på at få 30-årige Prins Charles (Josh O’Connor) gift med den rette hustru, så tronfølgen er sikret.
Det er her, at en ung Prinsesse Diana (spillet af Emma Corrin) kommer ind i billedet. Men ud fra den nye trailer, kræver det rigtigt meget tilvænning at vænne sig til den nye tilværelse i rampelyset.
Traileren byder desuden på et heftigt stand off mellem Dronning Elizabeth og premierminister Margaret Thatcher, som bliver spillet med stor autoritet af Gillian Anderson (‘X-files’).
Hele molevitten kan findes på Netflix fra 15. november, og traileren kan ses herover.