‘Fuld af Danmark’: Kirsten Birgit holder svirperne for tæt til kroppen i nyt TV 2-program
Jeg er gigantisk fan af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Faktisk så stor fan, at jeg sideløbende med ‘Den Korte Coronavis’, der blev sendt under forårets lockdown, ligeledes påbegyndte et genhør med samtlige afsnit af ’Den Korte Radioavis’.
Og jeg ønskede derfor brændende at elske hendes nye eskapader som seniorkorrespondent på TV 2.
Reportagen er et format, Kirsten Birgit og Rasmus Bruun har prøvet kræfter med før. Da de huserede på ’Den Korte Radioavis’, lavede duoen både den spraglede Jamaica-reportage ‘Mit livs sexferie’ og en guide til den kultiverede Europa-rejsende (‘Se Europa og dø’).
Denne gang drager den bombastiske seniorkorrespondent og hendes forsigtige redaktør landet rundt for at besøge mikrobryggerier og lokale alkoholproducenter og ikke mindst »få betalt sin ferie og drikke sig fuld på TV 2’s regning«, som Kirsten bramfrit proklamerer.
Formatet er tydeligvis en parodi på de rejseprogrammer, Anders Agger & Anne Hjernøe og Ghita Nørby & Jim Lyngvild har begået sig i. Begge folkekære tv-par har været under kærlig behandling i ’Den Korte Radioavis’.
Introsekvensen er en åbenlys variation over ‘Jim & Ghita’ – komplet med banale causerier, overvejelser om programmets titel og Kirstens skabagtige latter.
Med deres bidrag benytter Frederik Cilius og Rasmus Bruun sig ligeledes af muligheden for at drive gæk med den åbenlyse forstillelse i genren. Der leges med metalag i såvel testscener med ubearbejdede billeder og dialogforberedelse til lækker colourgrading og feel-good replikker (»Wauw! Kan du dufte det? Det er den danske sommer«).
Den planlagte pingpong går dog ikke altid efter drejebogen på grund af parrets forskellige syn på formidling. Rasmus er mest optaget af et nutidsspor og ikke for mange årstal, hvilket Kirsten replicerer med et: »Jeg kan jo ikke gøre for, at du er underfrankeret«.
Den slags øjeblikke vil fryde fans af ’Den Korte Radioavis’, men de to første afsnit af ‘Fuld af Danmark’ efterlader et indtryk af, at universets hovedroller lige skal vænne sig til, at de er på fjernsyn.
Det er ikke ligetil at overføre et auditivt univers til et tv-program og selvom det er skønt at se Kisser i Marimekko-kjolen og bramfrit bælle Chateau Margaux, fornemmer man også, at der stadig manøvreres for at finde den form, der faldt parret så naturligt i radioen.
Man kunne godt ønske sig, at Cilius og Bruun skruede ekstra op for de grænsesøgende impulser, der var en stor del af tiltrækningskraften ved ’Den Korte Radioavis’.
Det er for letkøbt at hive Morten Messerschmidt ind, så Rasmus kan voksenmobbes ud for at være kulturhistorisk underlegen, og pinligt at lade Kirsten forrette sin nødtørft i Signe Wennebergs stauderbed. At forfalde til det latrinære er under niveau, og denne handling er i øvrigt et resultat af, at Kirsten ikke kunne komme til orde i samtalen med den selverklærede planteaktivist, som også er ginproducent.
I ’Den Korte Radioavis’ havde Kirsten Birgit aldrig ladet sig verbalt pacificere af Rasmus – og fraregnet et kort intermezzo, hvor de to diskuterer interviewmetode og nogle mislykkede antræk til at gå i kødet på Wenneberg, udebliver konflikten.
At Kirstens svirpere og verbale maskingeværsalver mestendels glimter ved deres fravær, er ærgerligt. Jeg håber inderligt, at dansk journalistiks ukronede dronning folder sig ud i de kommende episoder. Det er vel trods alt det, TV 2 har investeret i.
Ligeledes håber jeg, at de finetuner Rasmus’ rolle. Det bliver en kende for parodisk, når han desperat flakser rundt for at lave en voxpop med »den helt almindelige dansker« for at give programmet det element af folkelighed, han indser, at Kirsten absolut ikke har tænkt sig at bidrage med.
Bevares, man trækker da på smilebåndet over hans mansplaining til Wenneberg og mødet med to turister (»det ærgerlige ved sådan nogle nordmænd er jo, at de ikke ved, hvem jeg er«), men det er også et for forudsigeligt billede på skellet mellem folkedybet og en selvsmagende medieelite.
Med yderligere ti afsnit på vej er der rigeligt rum for, at denne misfornøjede dom bliver gjort til skamme, i takt med at flere bryggerier besøges, funktionspromillen stiger, og Kirsten Birgit for alvor lukker op for sluserne. Men i de indledende manøvrer er ‘Fuld af Danmark’ desværre en undervældende oplevelse.
Kort sagt:
Skiftet fra radiosatire til radioprogram på tv kommer med visse begynderfejl for Kirsten Birgit og Rasmus Bruun. Lad os håbe, at den karismatiske seniorkorrespondent ruller det verbale skyts i stilling i de kommende afsnit.
Anmeldt på baggrund af de første to afsnit.