’You Should Have Left’: Parforholdsgyser med Amanda Seyfried og Kevin Bacon er doven og inkompetent
Der er et helt særligt sted i helvede reserveret til instruktører, som begynder deres horrorfilm med et jump-scare, der viser sig at være en drøm.
David Koepps gyser med den underligt passiv-aggressive titel ’You Should Have Left’, nøjes dog ikke med én høj violinlyd akkompagneret af et skræmmende ansigt. Her viser det sig, at den første drøm er en del af en helt anden persons mareridt, som han vågner op fra med et sæt, da endnu et jump-scare leveres.
Således sættes standarden for en gyserfilm, der ganske mekanisk følger den ellers anerkendte struktur fra gyserproduktionshuset Blumhouse: Hyr ét kendt ansigt til plakaten, betal dem med overskuddet fra filmen og placer hele affæren i og omkring en enkelt lokation med så få statister som overhovedet muligt.
Modellen har ført til nogle af de seneste ti års bedste gyserfilm – fra James Wans ’Insidious’ til Jordan Peeles ’Get Out’. Men i hænderne på instruktøren bag makværker som ’Secret Window’ og ’Mortdecai’ udspiller denne spartanske handlingsmodel sig som en joke uden en punchline.
Filmen har ellers hele to Hollywood-navne at bryste sig af. Kevin Bacon spiller den afdankede bankdirektør Theo Conroy, der lever i skyggen af sin succesfulde, yngre hustru Susie (Amanda Seyfried). De to tager deres lille datter med til en luksuriøs sommervilla midt i det idylliske walisiske landskab, men jalousiens grimme ansigt skærer hurtigt en kniv mellem dem. Snart befinder Theo sig alene med datteren i et ondt hus, der ønsker at omsluge dem i endeløse gange, døre, som ingen vegne fører, og kummerlige kælderkorridorer.
Her på Soundvenue blev filmen fremhævet som ét af mange eksempler på den groteske aldersbias, når Hollywood Giftekniv lader kvinder i 30’erne spille romantisk partner til tudsegamle mænd. At ’You Should Have Left’ adresserer det forhold – Susie hilser på Theo med ordene »old man«– ændrer ikke på, at aldersforskellen i castingen virker mærkværdig.
Susie forlader den mystiske villa halvvejs inde i filmen, og det er chokerende let at forestille sig hele forløbet udspille sig med Kevin Bacon og datteren alene – der som sagt passende kunne have været spillet af Seyfried selv.
Men hovedrystende og systemiske problemer i Hollywoods castingproces er langt fra filmens største problem. David Koepp er slet og ret en elendig instruktør. I ét gysersegment hutler Theo sig rundt i husets forvildende gange for at slukke alle lysene. Scenens crescendo – øjeblikket, der skal få os til at hive efter vejret og den nærmeste pude – er en lampe, som tændes af sig selv, efter Theo for længst har forladt rummet.
Hvilken uhygge. Tænk på energispildet!
Filmen prøver på sin egen inkompetente vis at træde i Shirley Jacksons enorme fodspor i villaens obskure arkitektur, som forfatteren brugte i sin roman ’The Haunting of Hill House’ til konstant at vildlede beboerne såvel som læseren. Men Koepps kreativitet rækker ikke til andet end at lade Theo og datteren transportere til forskellige lokationer i huset uden nogen videre forklaring.
Der er en død kvinde i et badekar, som angriber først datteren og derefter Theo. Fordi ’The Shining’ er et mesterværk, og den handlede også et ondt hus. Så hvorfor ikke smide en hyldest ind?
Denne dovenskab er sigende for hele filmen. Grundlæggeren af Blumhouse Jason Blum bemærkede for et par år siden, at der simpelthen ikke var gode kvindelige instruktører at hyre til at lave gyserfilm. Men som mand kan man åbenbart være komplet idéløs og middelmådig og stadig få en film igennem hos det velansete gyserhus.
Kort sagt:
Gyserfilmen med Amanda Seyfried og Kevin Bacon har ingenting at byde på.