‘30 Coins’: HBO-gyserserie er en ufrivillig blanding af ‘Da Vinci Mysteriet’ og ‘Scary Movie’
Hvad har onde børn, dæmoner, Ouija-bræt, eksorcisme, mystiske forsvindinger og monstre til fælles? Hver for sig er de alle klassiske omdrejningspunkter fra utallige gyserfilm, flere af dem nogle af de mest udtrådte klichéer. Nu mødes de alle (endelig?) i den spanske HBO-serie ‘30 Coins’.
I en lille landsby begynder besynderlige ting at ske kort tid efter ankomsten af en ny præst: En ko føder en menneskebaby, en ung pige forsvinder for øjnene af sine venner, et gammelt spejl viser skræmmende genspejlinger. Præsten selv, fader Vergara, afviser at have noget med hændelserne at gøre, mens han ihærdigt forsøger at finde forklaringer gennem naturlige fænomener og hallucinationer. Byens dyrlæge Elena, der var til stede, da koen fødte et menneskebarn, og den populære borgmester Paco er dog ikke overbevist – og tager sagen i egen hånd.
Selvom ‘30 Coins’ har én overordnet fortælling, bliver strukturen undervejs næsten som en antologiserie, da hvert afsnit tager udgangspunkt i en af de besynderlige hændelser, der foregår i byen. Og da hver hændelse tilfældigvis ligner noget, man kender fra en masse gyserfilm, er det faktisk en veludtænkt struktur, hvor hvert afsnit er en lille gyser i sig selv. Paco og Elena er så de gennemgående hovedpersoner, der forsøger at løse mysteriet.
Det er bare ikke særligt gode eller uhyggelige gyserfilm.
Seriens tredje afsnit, der tager udgangspunkt i et forbandet spejl, føles som en forhastet og udvandet udgave af Mike Flanagans ‘Oculus’, der langt fra er ’The Haunting of Hill House’-instruktørens bedste. At netop dette afsnit til gengæld er seriens bedste, siger noget om den samlede kvalitet. Alt, den forsøger, er set bedre før.
Helt galt begynder det at gå, da serien omtrent midtvejs begynder at droppe den episodiske struktur for at gå all in på det overordnede plot, hvor en ond kult forsøger at samle de 30 titulære mønter, som Judas fik for at udpege Jesus. Inden længe er alt jordbundent gys droppet til fordel for fjollede actionsekvenser, hvor fader Vergara pløkker folk ned med en uzi i hver hånd.
Det største problem, ‘30 Coins’ døjer med, er elendige visuelle effekter. Første afsnit tager udgangspunkt i den baby, der fødes af en ko, og begynder at vokse med alarmerende hast. Babyen ser kunstig ud, først som dukke og senere som computereffekt. Det er bare ikke godt nok, især med tanke på, at man herhjemme har præsteret et langt bedre resultat i Lars von Triers ‘Riget’, der har over 20 år på bagen. Endnu værre er et stort monster, der dukker op mod seriens slutning, der er så rædderlig en CGI-kreation, at det ligner noget, man lige netop kunne acceptere på et Playstation 3-spil fra 2010. Det vidner om, at skabernes ambitioner har været langt højere end budgettet.
Serien tager sig selv, og sine dårlige effekter, ekstremt seriøst. Karaktererne smiler næsten aldrig, musikken er næsten komisk alvorstung, og titelsekvensen viser intet mindre end Jesu korsfæstelse. Der er intet glimt i øjet, ingen ironisk afstandtagen til den mere og mere absurde fortælling, intet der minder om selvindsigt. I stedet virker ‘30 Coins’ overbevist om, at den er en af de mest dybsindige og episke fortællinger i nyere tid, mens sandheden er, at den i bund og grund er en alt for lang ‘Da Vinci Mysteriet’ tilsat grimme monstre.
Leder man efter en velfungerende og uhyggelig serie om almindelige mennesker, der konfronteres med det overnaturlige, skal man blot blive på HBO og se den på alle måder overlegne ‘The Outsider’.
Kort sagt:
‘30 Coins’ forsøger at samle det bedste fra gysergenrens mange hjørner, men ender som en ufrivillig blanding af ‘Da Vinci Mysteriet’ og ‘Scary Movie’.