USA’s ikoniske FBI-agent Clarice Starling, der ved hjælp fra den frygtindgydende seriemorder Hannibal Lector fandt frem til seriemorderen Buffalo Bill i ’Silence of the Lambs’, vender tilbage i sin helt egen spinoff-serie ’Clarice’, der nu har fået sin første teaser.
Serien fortsætter i det psykologiske thrillerunivers, hvor den finder sted umiddelbart efter de skelsættende begivenheder i ’Silence of the Lambs’ i 1993.
Her vender Clarice Starling (australske Rebecca Breeds fra ’Pretty Little Liars’) tilbage til FBI for at forfølge nye sadistiske seriemordere og seksualforbrydere.
Bag serien står Alex Kurtzman (’Star Trek: Discovery’) og Jenny Lumet (’Rachel Getting Married’), og på rollelisten kan vi udover Breeds finde blandt andre Nick Sandow, Michael Cudlitz, Lucca De Oliveira og Devyn A. Tyler.
’Clarice’ får amerikansk premiere på streamingtjenesten CBS All Access 11. februar, mens en dansk premiere endnu ikke er bekræftet.