Det er sidste optagedag på ’33’, femte og sidste sæson af Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags komedieserie på Xee, ’29’: Et kærligt og selvironisk generationsportræt, der følger københavnervennerne Julie og Jesper gennem deres galopperende 30-års-krise.
I et poetisk tilfælde er det også optagedag nummer 33. Og det er mange dage, når corona ligger som en konstant trussel om at lukke optagelserne ned, fortæller produktionsleder Madeleine Lintrup Jensen, da hun tager imod mig på hjørnet af Sønder Blvd. og Dannebrogsgade en kølig grå septemberformiddag.
Her er det lille hold ved at optage en af de sidste scener til finaleafsnittet, hvor Julie bliver overrasket over at finde Jesper på en bænk i midterrabatten uden for den lejlighed, hun lige er gået ud af. »Jeg sidder bare og nyder solen«, siger Jesper lidet overbevisende i scenen. Venneparret diskuterer, hvad der er sket i hver deres romantiske forhold, inden Jesper hiver Julie med bag på sin cykel for at køre hen og sige undskyld til hendes kæreste, Mads.
»Er der luft i den her cykel?« improviserer Julie Rudbæk, mens de cykler ned ad gaden. »Jeg tror ikke, den er bygget til din model«, svarer Jesper kækt.
Stemningen er løssluppen og jokende, men også fokuseret. Rudbæk og Zuschlag navigerer hjemvandt mellem rollerne som manuskriptforfattere, instruktører og hovedrolleindehavere, og mellem takes diskuterer de både repliklevering og rækkefølge, og om scenen er fyldestgørende. »Er det underligt, at jeg ikke spørger mere ind til Phillip?« spørger Julie Rudbæk med henvisning til Jespers nye udkårne. »Mangler det noget? Forstår man godt, at Julie forstår, at Jesper har snydt mig?«
De bliver enige om, at scenen kommunikerer det, den skal, og tager nogle forskellige takes. Jesper synes, Julie siger en replik lidt for aggressivt. Julie mener, at Jesper skal kigge mere på hende, da han går hen mod cyklen.
»Vi sørger for spillet, Benjamin (cheffotograf Benjamin Kirk, red.) for billederne«, forklarer Jesper Zuschlag, mens han tager en tår kaffe i en pause. »Når den ene har en scene, instruerer den anden. Og når vi begge to er på, instruerer vi hinanden. Vi ved, hvem hinanden er, og hvad projektet er, så vi kan godt mærke, hvad der spiller«.
Livet har ikke en happy ending
Som et fintunet ekko svarer begge, at det både er »trist«, »underligt« og »dejligt« at være nået til sidste optagedag, og at det bliver »fedt at komme i klippen« og se, hvad der er kommet ud af optagelserne. Julie væver, da jeg spørger, om ’33’ er sidste sæson, hvilket parret siden har annonceret, at den indtil videre er. Det er vigtigt for dem ikke at gentage sig selv.
»For hver gang vi laver en ny sæson, spørger vi os selv, om vi har en historie. Hvis vi ikke har, vil vi ikke lave en ny sæson. Hver sæson har sit eget præg. I ’33’ har Julie og Jesper fået et barn og er trådt ind i en ny periode af deres liv, hvor de skal finde ud af forældreskab og svigerforældre«, siger Jesper Zuschlag.
Han afviser ikke, at serien vender tilbage, selvom han også lufter sin ambition om at rykke videre og fortæller, at makkerparret har fået treatmentstøtte til en spillefilm.
»Alle sæsonerne slutter med en lille åbning, og vi laver ikke nogen happy ending. Også fordi, at sådan er livet ikke«, siger han.
Kaffepausen er slut, og Julie og Jesper er tilbage på deres pletter.
»Take 5? Der bliver kælet for detaljen her til sidst«, siger Jesper. Han sparker et par blade sammen for at markere, hvor Julie skal stå. »Siden første sæson har vi brugt nedfaldne blade som mærkninger. Vi havde ikke råd til tape«, joker han. Og morer sig over de tre små kegler, indspilningsleder Henrik Danielsen stiller op for at forhindre cyklisterne i at køre ind i billedet. »Dem kan man altså ikke komme igennem. Det tør man ikke«.
Der går ikke mange sekunder, før den første cyklist drøner igennem keglerne. Endnu mere forstyrrende er det, da en ældre mand med en øl i hånden kommer hen for at sludre og ikke er til at slippe af med. Til sidst må runner Emil Fobian venligt følge ham over på den anden side af gaden.
»Det er ligesom scenen med Frederik Cilius. Det oplevede Jesper jo seriøst det på en date«, fortæller Madeleine om en scene i ’32’, hvor en fuld mand spillet af Cilius saboterer Jespers date i en park. »Men altså, det er jo Søndre Boulevard‹, siger hun og smiler. Det gør Emil, der er vendt tilbage, ikke. »Han hostede mig lige i hovedet!«
Livet løser sig ikke bare
Julie står og hopper, mens Jesper tager en kasket på. Han fryser uden sit hår, som han har barberet af til de sidste scener. De ligger nemlig tidsmæssigt i forlængelse af det flashforward, som sidste sæson sluttede med. Her var begge hovedpersoner tilsyneladende etableret i faste parforhold, mens de delte forældreskabet til deres fælles lille søn, Theo. ’33’ fortæller, hvordan de er nået dertil.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag skrev oprindeligt serien ud fra deres egen oplevelse af ikke at have styr på deres voksenliv. De var begge lige blevet single i slutningen af 20’erne og følte sig slået hjem sammenlignet med mange af deres venner, der pludselig begyndte at blive gift og få børn og gode jobs.
Begge skabere er stadig single og har ikke børn. »Men 70 procent af serien består stadig af ting, vi selv oplever. Så er der lige det med at have et barn og håndtere irriterende typer i mødregruppen. Der bliver jeg inspireret af at snakke med mine veninder lørdag aften«, fortæller Julie.
De forstår godt, hvis nogen af seriens singlefans føler sig ‘snydt’ over karakterernes nye parholdsstatus. Men pointen – udover at skabe fremdrift i serien – er at vise, at alle ens problemer ikke bare forsvinder, selvom man får en kæreste og et barn, som man måske forestiller sig, når man er frustreret single i 30’erne uden udsigt til nogen af delene, forklarer de over frokosten, der i dagens anledning består af snaskede burgere og Oreo-milkshakes fra Jagger.
Jesper: »Vi vil gerne vise, hvordan det er på den anden side. Seriens arbejdstitel var ‘Tvivl’. Det er tvivlen om at træffe de rigtige valg i livet, som serien handler om, frem for bare det at have en 30-års-krise. Den tvivl stopper ikke, fordi man får et barn. Livet løser sig ikke bare«.
Julie: »Serien handler rigtig meget om FOMO og om, at det er svært at træffe valg«.
Justering af kernefamiliedrømmen
Har I stadig 30-års-krise?
Julie: »Nej. Jeg tror, at jeg på en måde har bearbejdet krisen med serien. Arbejdet med serien har lært mig, at man ikke behøver være et bestemt sted i livet. Selvfølgelig vil jeg gerne have en kæreste. Men jeg elsker mit liv. Og så er det også opmuntrende, at jeg får beskeder fra en masse søde kvinder på 30, der har det på samme måde«.
Jesper: »Jeg var til barnedåb i weekenden, hvor alle havde børn. Hvis det var hver weekend, ville jeg nok have lidt pres. Men jeg har heldigvis mange venner i min egen situation, som jeg går ud med.
Jeg føler mig splittet, for jeg har stadig drømmen om en kernefamilie. Men jeg tror også, at vi står mellem to generationer, hvor kernefamilien ikke er det primære mål for den yngre. Jeg læste en artikel om, at venskaber er blevet vigtigere, og at arbejde er vigtigt. Måske derfor har vores generation ikke samme behov for at finde en romantisk partner. Kærester kommer og går, men venskaber holder ved og bliver mere familiære. Derfor handler serien også først og fremmest om et venskab«.
Julie: »Når man ser på sine venner med børn, er det heller ikke bare lykken. Det er det, Tobias og Laura repræsenterer. Når man kommer hjem til deres kaos, tænker man, lad mig kommer væk herfra. Men andre gange, når de sidder og hygger om søndagen, og man kommer med tømmermænd, kan man godt blive misundelig«.
Jesper: »Vi vil også opfordre til at justere drømmen om kernefamilien som den eneste mulighed. Det kan være lig eså fint at indgå i en regnbuefamilie eller at få barn sammen som venner, som Julie og Jesper gør. Jeg har også mange venner, der møder kærester, der har børn i forvejen. Det var måske heller ikke drømmen, men så får man måske en sød stedsøn, som man kommer til at holde af.
I det hele taget vil vi gerne vise, at der er forskellige måder at være familie på. Julie kommer fra en kernefamilie, mens Jesper er fra en skilsmissefamilie. Hans far får en ung kæreste og et barn, der har samme alder som Theo. Sådan er livet også«.
Den store romantiske gestus
Mens vi har snakket, er der ankommet en flok statister til Spisehuset i Slagtehusgade, der gør det ud for Julies kæreste Mads’ restaurant. Det er tid til at optage sidste scene.
Julie og Jesper sætter sig på en bord-bænk. Som en callback til sæson 2, hvor de råber deres usikkerheder ud over Dronning Louises Bro, overtaler Jesper Julie til at råbe sin undskyldning til Mads, der er inde på restauranten:
»Hej, jeg hedder Julie, og jeg er en idiot!« råber hun efter Jespers anvisninger. »Og jeg er glad for alt, hvad jeg har! Og jeg skal huske at sætte pris på det! Og min bedste ven Jesper er et geni!« De stiller sig op på bænken med armene over hovedet, og Jesper stemmer i:
»Hej, jeg hedder Jesper, og jeg er sygt forelsket i en fyr!«
Jesper roser statisterne, der vender sig om mod råbene. «Det var meget subtilt og flot, ægte spillet«. De tager den nogle gange, hvor Zaki Nobel Mehabil, der spiller Mads, kommer ud og beder dem skrue ned. Julie vil gerne have, at han smiler til hende, samtidig med at han spiller lidt kostbar. Det er romantisk og lidt kikset, og jeg bliver rørt af hvert take, der også er præget af holdets overstadige sidste krampetrækninger.
»Nu tror jeg, det er sidste gennemspilning«, jubler Julie og giver Madeleine et kram. Der skal dog lige et par takes mere til, inden Henrik Danielsen kan sige »Tak for denne gang«, og holdet bryder ud i massekram og efterfest i den allerede godt larmende kødby.
Den sidste sæson ’29’ – ’33’ – får premiere på Xee 1. januar.