’Retfærdighedens ryttere’ tordner derudaf i biograferne. Ingen film har i år solgt flere billetter i premiereweekenden, og med 150.000 billetter inden for den første uge er der god grund til at tro, at det bliver Anders Thomas Jensens største film ved biograflugerne.
Allerede nu kan man i hvert fald konstatere, at Anders Thomas Jensen og hans mere eller mindre faste hold af skuespillere er lige så populære blandt danskerne nu, som da de brød igennem med overraskende sorthumoristisk pondus for 20 år siden med ’Blinkende lygter’, der fortsat er instruktørens bedst sælgende film (436.000 billetter).
Succesen er fuldt fortjent. ’Retfærdighedens ryttere’ er en både sjov og gribende fortælling, hvor Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann igen fastslår deres komiske timing og dramatiske nerve.
Samtidig slog det mig, hvor påfaldende det er, at det er den samme generation, der unge og sprøde fik den brede befolkning til at grine i starten af 00’erne, som gør det i dag.
Og jeg kunne godt savne, at der brød en ny generation af komisk funderede skuespillere igennem, så de blev allemandseje.
De er nemlig derude.
Mange af dem kan findes i miljøet omkring Jesper Zuschlag og Julie Rudbæks ’29’. Ud over hovedrolleindehaverne selv – to spillere af høj humoristisk karat – har man i mindre roller kunnet opleve friske ansigter som Amalie Lindegaard, Jesper Ole Feit Andersen, Sofie Jo Kaufmanas, Kasper Stensgaard Sørensen og Christoffer Prisholm, der alle er garant for et skarpsindigt grin.
De tre sidstnævnte kommer ud af DR’s satireunivers, hvor en ny generation markerer sig stærkt i disse år. Både i sketchvideoerne til Facebook (heriblandt også Adnan Al-Adhami med det herligt nævenyttige format ’Adnan på tværs’) og i nye shows som ’Hvorfor snakker vi ikke om mig?’ med Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen og ‘Pøllehullet’ med Stensgaard Sørensen og Prisholm.
Andre lysende latterinducerende spillere er de helt igennem uforlignelige Jesper Groth (’Klaphat’, ’De frivillige’), Miri-Ann Beuschel (’Helved’, ’Doggystyle’) og Emma Sehested Høeg (’Limboland’, ’Anton 90’). Allan Hyde og Aske Bang har senest med ’Cold Hawaii’ overbevist om, at de er sjovt og likeable selskab, mens Besir Zeciri og Wahid Sui Mahmoud har lyst op i ’Junglen’.
Og Melvin Kakooza har fået et stort gennembrud som standupper og DR-vært, men hans definitive skuespileksplosion venter vi stadig på trods hans fine hovedrolle i ’Sunday’.
Sjovt nok optræder Jesper Groth og Jesper Ole Feit Andersen i diminutive roller af vel i alt syv sekunder i ’Retfærdighedens ryttere’ – nærmest som om Anders Thomas Jensen prøvede at sende stafetten videre.
Men hvorfor er navne som ovennævnte endnu ikke kendt fra Amager til Aabenraa?
Vi (og de) venter måske på den filmskaber, der dels kan samle trådene og forvalte talentet rigtigt, dels skrive en sprængfarligt genrefornyende historie, dels får chancen i støttesystemet. Med andre ord: Vi venter på en ny Anders Thomas Jensen, der giver en ny generation af sjove mennesker mainstreamluft under vingerne.
Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk har gjort deres, men ’29’ er trods alt ikke en serie, der dyrkes af alle, fra ung til gammel. Mads Rosenkrantz Grage har også faciliteret glimrende komisk talent i DR-serierne ’Klaphat’ og ’Yes No Maybe’, men også disse ramte nok primært en eksklusivt ung målgruppe.
Med andre ord har mange af de unge allerede markeret sig stærkt i nicheserier på tv, og det er al hæder og ære værd. Deres næste skridt må være biograffilmen, der i ét hug placerer et nyt kuld af komiske talenter på den helt store scene. For godt nok var 90’erne-generationen exceptionel på alle niveauer, men det humoristiske talent er for tiden ikke til at tage fejl af.
Er det ikke på tide, at Mads Mikkelsen, Lie Kaas & co. får lidt konkurrence?