’2 døgn’: Hårdkogt dansk serie vækker minder om ‘Pusher’ og ’Uncut Gems’
Otto står og forbløder foran en plakat for Valbyhallens Erotic World-messe, inden han og fætter Christian søger ly på en Shell-tanks nussede toilet. Det kan noget særligt.
For nok kan det være, at de danske genrefortællinger aldrig vil kunne konkurrere med de amerikanske film og serier, når det kommer til pengetunge effekter og lir. Til gengæld vil det altid ramme på et tørt og tiltrængt sted, når hårdkogt action udspiller sig i en velkendt, lokal kontekst – hvilket netop er tilfældet for ’2 døgn’.
25-årige Oscar Dyekjær Giese er bedst kendt som skuespiller i blandt andet Michael Noer-filmene ’Nordvest’ og ’Før frosten’, men han har øjensynligt også båret rundt på en passion for manuskriptskrivning. I hvert fald kom han i 2019 ind på Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinje, og nu udfolder han begge talenter med den nye miniserie på Xee.
Sammen med Simon Weil (’Norskov’, ’Rita’) har han skrevet en hårdkogt historie, som synes inspireret af Nicolas Winding Refns københavnske narkoklassiker ’Pusher’ og Gieses egen skuespildebut, førnævnte ’Nordvest’.
Vi følger således to unge fætre, Otto (Giese) og Christian (Kasper Løfvall Stensbirk), der havner i noget af en suppedas i den kriminelle underverden. Efter en bytur tager drengene med to piger, som viser sig at være prostituerede. Efter sex trækker en af pigerne pludselig ikke vejret, og Otto og Christian står i gæld til hendes skumle alfons, den serbiske gangsterboss Vaso (Dejan Čukić).
De får ansvaret for en pengetung narkohandel, der selvfølgelig ikke går helt efter planen. Inden længe har de både Vasos serbiske slæng og en masse crosser-glade rockere på nakken, og Otto må trække på nogle af sine gamle bekendtskaber fra opvæksten på Vestegnen – blandt andre folkeskolekæresten Melina (Clara Rosager).
Som seriens titel indikerer, foregår handlingen over to døgn, fra fredag til søndag. De korte afsnit på omkring 25 minutter sikrer, at fortællingen suser af sted i starten.
Hvor den strømlinede første halvdel af serien kører som en velsmurt maskine, stagnerer tempoet dog noget i de sidste tre afsnit. I stedet for at få afrundet drengenes skæbne i narkoland bremses fremdriften flere gange af flashbacks, der præsenterer yderligere dialog fra scener, vi allerede har set. Disse tilbageblik føles mest af alt som en bunke frasorterede optagelser, der ikke tilføjer noget mærkbart til oplevelsen udover at udskyde klimakset lidt endnu.
Heldigvis gør ’2 døgn’ også mange ting godt. Den lækre introsekvens med grynede stillbilleder og en melankolsk Jamaika-sang på soundtracket viser ganske tydeligt, at instruktør Nicolai Achton har kælet for det æstetiske udtryk. Hele turen gennem Storkøbenhavns underverden er konsekvent præget af neonfarvede billeder og et skiftevis bastungt og drømmerisk synthscore, der vækker mindelser om Safdie-brødrenes to seneste filmperler, ’Uncut Gems’ og ’Good Time’.
Samtidig har de to hovedroller en god dynamik sammen. Mens Oscar Dyekjær Gieses karakter Otto skifter mellem at være indelukket og temperamentsfuld – og desuden har et vist kendskab til det kriminelle miljø, son drengene har rodet sig ud i – er Kasper Løfvall Stensbirks Christian en forældrekøbs-forkælet og smånaiv type, der stikker ud i de fleste situationer.
Det skaber flere komiske øjeblikke, når han bryder anspændte situationer med en ligefrem kommentar som: »Det her, det orker jeg ikke«.
Trods fodfejl i fortællestrukturen viser ’2 døgn’ med veloplagthed og et gennemarbejdet stilistisk udtryk, at Xees strategi med at satse på unge danske filmtalenter fortsat bærer pote.
Kort sagt:
Selvom ’2 døgn’ midtvejs taber noget af pusten, er den danske spændingsserie alligevel seværdig, især takket være to gode hovedroller og en gennemført, neonfarvet æstetik.